Allerede i overskriften fornemmer man de to modpoler – Nordjyden og Disney World. Som gæv nordjyde er jeg opdraget med underdrivelse samt en snært(dvs. meget! Her bekræfter jeg min hang til underdrivelse) af realisme. Disse fornuftige (efter egen mening) egenskaber kom i den grad på prøve, da Disney world (= The World Of Unrealistic Dreams) skulle betrædes. Jeg vidste dette sted hovedsageligt henvendte sig til børn og barnlige sjæle, men hvorvidt denne enorme temaopdelte legeplads, med udklædte disneytosser rendende frit mellem de besøgene, ville fange en flok naturvidenskabelige og aldeles seriøse halvvoksne danskeres interesse, var lidt svært at forestille sig. Jeg kom heldigvis på andre tanker, da Mathias og Martin i køen ind til Disney World gejlede hinanden voldsomt op ved at spjætte og sprutte ”DISNEY!… DISNEY!… DISNEY!” Allerede hér, uden for parken, var der sket en magisk forvandling af folk. Vi var nu en flok små børn, som var klar til at løbe Disney flad. Min gruppe var i hvert fald friske på lidt af hvert. Vi blev først modtaget af et introshow i centrum af parken, hvor det fermøse Disneyslot befandt sig. Her stod vi kort og fornemmede den opløftede stemning. Efter et par minutter og vi havde hørt Mickey, Fedtmule og den gode Anders And mfl. synge og danse: ”join the party where dreams really do come true” omtrent 50 gange i et falset-lignende toneleje, besluttede vi at forlade festen og påbegynde vores egen. Herefter besøgte vi ”Lillo og Stich” forlystelsen og en 4D-biograf, hvor vi var til koncert med Mickey og Anders, som ledte os igennem sangene fra de bedste Disneyklassikere. Da Aladin og Sjasmin(Et navn jeg ikke har en anelse om hvordan det staves!) kom på med sangen: ”I can show you the world” og vi samtidig ”blev luftet” i salen, så man fik fornemmelsen af at svæve sammen med dem på deres flyvende tæppe, DA havde jeg mit personlige vendepunkt. Mistede det sidste gran af realisme og nordjyske skepsis i mig og var ét stort smil. Jeg er ikke meget for at indrømme for mange følelser, men jeg havde lige et lykkeligt moment! Jeg ved ikke om det var barndomsminderne, musikken eller kulminationen af hele USA-turen, der var klappet perfekt sammen, samt de fantastisk behagelige og underholdende mennesker, jeg havde lært at kende. Jeg ved det ikke- måske var det bare de platte 4D –sideeffekter og de glade børnefamilier, som var steget mig til hovedet? Jeg var i hvert fald glad. Muligvis på grænsen til at blive rørt.. AGH Damn you Disney! Og Martin (MAS) kunne godt regne mig ud. Han sad ved mig under forestillingen og havde formodentlig bare observeret transformationen af VOLDIGE Marianne blive til en lille tøs på 7, der bare syntes Aladin var SÅ søød..
Den følsomme stemning blev brudt med en tur i spøgelseshuset. Jeg blev total overrumplet af, hvor gennemført dette var ned til den mindste detalje. Jeg blev enig med mig selv om, at det fedeste måtte være at opbygge sådan et sted som Disney World. Der er det kun fantasien der sætter grænserne! De havde bl.a. lavet spøgelser ved at projektere film af udklædte mennesker op på en glasrude(gætter jeg på), så det 100 procent lignede rigtige spøgelser danse rundt i lokalet. En anden nævneværdig (det var de alle) forlystelse var: ”It´s a small small world”. Den var så stenet, at vi blev nødt til at tage den to gange! I en båd blev vi kørt i gennem en række rum, hvor vi så børn(dvs. dukker), representeret fra hele verden, synge den samme linje hele turen igennem: ”It´s a small small world!” Selv synes jeg budskabet er lidt mudret (host host), men vi fik sammen konkluderet noget med, at verden er for lille til så mange nationaliteter. Derfor skal vi have udryddet et par stykker, så der bliver lidt mere albuerum til os andre ;)
Ved 15-tiden mødte jeg muren. Jeg følte mig gammel og træt. Solen brændte og vi havde tonset rundt i timer. Det ærgrede jeg mig over, da vi først på dagen havde joket med hvordan vi til eftermiddags tid ville få parken for os selv, når alle børnene havde løbet krudtet af sig. Det skulle vise sig at alle børnene stadig fræste rundt kl. 15, mens vi sad og hang mørbankede på en bænk. Energien vendte dog tilbage efter et godt amerikaner fed måltid. Jeg fik min første burger på turen og havde nu nået alt det man burde på en tur til USA.
Resten af dagen fjollede vi videre og prøvede flere forlystelser, spise og hyggede. Christian og jeg grinte af et par der gik hånd i hånd, som havde ens batchs på, hvorpå der var et billede af dem sammen. Et rigtig kærestebatchs. Vi kørte joken videre, og jeg købte derfor mig den samme tropehat som Christian og gik mere eller mindre rundt med ham som en anden tvilling, i og med vi samtidig har ens brillestel og en NASA-tatoo på håndleddet. Kombinationen af dette, samtidig med at råbe WUUP WUUP til hinanden gjorde specielt denne dag åndssvagt morsom!
Om aftenen overværede vi alle fyrværkeri over Disney-slottet med Disney-stemningsmusik i baggrunden. Flot og dejligt, men det gjorde godt at vende hjem ad. Disney World er en glædes boble, hvor man smider alle hæmninger og bekymringer. Det er en befrielse at komme der ind, men så sandelig også en befrielse at komme ud igen. Back to reality :D
Ps. overvejer engang at søge om noget sommerjob som skuespiller i Disney World, tror det kunne være skægt...
/Marianne Nikolajsen
Dette er en "dagbog/blog" om UNF's tur til USA, Florida. Skrevet af Deltagere på turen.
tirsdag den 8. marts 2011
torsdag den 3. marts 2011
Tirsdag og onsdag
Som i kan se har jeg ikke fået skrevet noget her inde de sidste par dage... Dette skyldes at jeg efterhånden har fået et så stort søvn underskud at jeg bare flader i søvn når jeg kommer tilbage til hotellet. Jeg håber på at få tid i flyet til at opsummere det der er sket også post det når jeg sider i toget på vej til Aarhus fredag formiddag.
tirsdag den 1. marts 2011
Mandag, en dag jeg altid vil huske
Det har været en lang og begivenhedsrig dag. Jeg var blevet overtalt til tage med på Waffel house og spise morgen mad, hvilket var en positiv overraskelse, ikke så sødt og vammelt som jeg havde forstillet mig, men ganske velsmagende og en god start på dagen!
I dag var den sidste dag som stod i NASA’s tegn, og vi skulle mødes ved bilerne kl 8 så vi kunne komme ind til Kennedy space center og have en dag på ”visitors complex”.
Først tog det lidt tid at komme ind, da vi lige skulle have det helt på plads med en tur-bus rundt på øen, dette gav os så tid til at få taget et rigtig fedt gruppe billede med god baggrund og fantastisk sol, et muligt plakat billede (Det var hvad vi tænkte på da vi tog det).
Da vi kom ind havde vi lige 30min til at få et overblik over main center også skulle vi mødes ude ved bussen som tog os ud til det første stop, et observations tårn 1½ miles fra opsendelsesstedet, hvor der var sat kikkerter op så man kunne se tingene i fantastisk detalje, og virkelig få en fornemmelse af hvor kompleks de støtte tårne som stå der ude fast er. Vi havde også en guide, Chris, med som har arbejdet i 21år hos NASA, med et eller andet teknisk ved rumfærgen. Han var super god, og meget levende i sin måde at fortælle om de forskellige ting vi så, og helt vildt glad når der bare blev stillet en masse spørgsmål.
Der efter kørte vi videre til Apollo / Saturn V Center. Dette var et helt fantastisk sted først var der 2x10 min video, først noget generel info om Apollo programmet og Saturn raketterne, meget flot lavet men ikke noget bande brydende nyt. Nyt og innovativt var til gengæld de næste 10 min – Her kom vi ind og sad på rækker der mest mindede om et auditorium, hvor der nede på senen var stillet et helt kontrol rum op, faktisk var det de originale terminaler som stod der nede, så var der tomme stole foran den alle sammen med en T-shirt over ryglænet hvor der stod hvor denne person kom fra. Over denne ”scene” var der 3 store skærme med mulighed for at køre forskellige videoer og animationer. Og ude til siderne var der gamle elektriske tavler med alle de forskellige ”ok”. Også startede det hele med en intro til hvor vi var, også begynde nedtællingen ved T-minus 3 minutter, og man hørte optagelserne fra den gang de sendte den pågældende raket af, nå en person snakkede blev den plads han havde siddet på i sin tid oplyst, og man kunne på den måde følge med på en meget levende måde. Det var virkelig super fedt!
Ret imponeret over denne fremvisning af en opsendelse kom vi ud af denne mini biograf, bare for at blive endnu mere imponerede, vi kom ind i en enorm hal hvor der stod/hang en rigtig vaske ægte Saturn V raket, og lige der hvor vi kom ud var bunden, med de 5 enorme dyser som er ende af motorerne til trin 1.
Det var virkelig svært at fatte hvor stor den raket var, og hvor kompliceret et stykke mekanik den var. Helle denne kolossale hal var ud over Saturn V raketten også fyldt med information om hvordan den endelig fungerede, og vi have kun 45min til at forsøge at nå igennem det, hvilket på ingen måde var nok. Der var også 1:1 modeller af måne landingsfartøjet og den ”gokart” de havde med der op. Alt for hurtig skulle vi videre igen tilbage til main center, hvor vi havde 1½ time til at se os omkring også få noget mad inden der fra et foredrag kl 2. Det første vi gjorde var at tage over i en nybygget simulator, som er bygget til at give en så realistisk så mulig fornemmelse af hvordan det føles at side i rumfærgen når den letter. Dette var endnu en super oplevelse, på en dag der hurtig var ved at blive noget man vil huske for altid. Det startede med en video præsentation af hvad vi nu skulle til at opleve, frem ført utrolig godt, med en forståelse og indsigt i sprog og retorik, af en tidligere astronaut som selv have været af sted 4 gange. Der efter kom vi ind i selve simulatoren og blev spændt fast. Her efter fik vi os ellers noget af en ryste tur, men først efter vi var blevet drejet op i en 90 graders vinkel, så vi nærmest lå på ryggen ned i sædet. Jeg kan ikke helt huske detaljerne af selve simuleringen, som ikke tog mere end et par minutter, men det var vildt fedt, og man havde virkelig fornemmelsen af at man accelererede sindssygt hurtig og var udsat for en stor kraft påvirkning.
Her efter tog vi over og spiste, jeg fik e burger med pomfrits, mad på NASA er vist lige som i resten af USA.
Efter maden skulle vi over og høre det foredrag som Ravi havde planlagt for os, her sluttede Ravi sig også til os, og han lignede sig selv, med sit gode humør og sit sjove engelsk. Det foredrag vi skulle høre var et hold af NASA vide præsident for teknik. Og ham kunne man mærke på alle de andre NASA folk at der var dyb respekt for, han var også utrolig dygtig, både rent fagligt, men også retorisk og kommunikativt. Han fortalte en masse om ISS (International Space Station) og om de fremskridt der er kommet fra rum forskning, samt en smule om hvor vi er på vej hen. Det var et meget interessant foredrag, både på grund af emnet og personen.
Efter foredraget var kl 16 og vi havde 2 timers fri leg inden de lukkede, dette brugte jeg på at se lidt rundt i deres Space Shop samt tage ind og se en 45min 3D film om ISS. Må nok indrømme at jeg ikke rigtig er til det der 3D, men filmen var som sådan meget spændene.
Her efter gik turen tilbage til hotellet, men da vi var kommet næsten ½ vejs ringede en mobil, og det viste sig at vi havde glemt en 3 stykker ude ved Centeret, så dem skulle vi lige tilbage og hente.
Til aftens mad gik vi en 17 mand ind på Steak House, her fik jeg først en forret bestående af noget total smagløst kyllinge kød smurt ind i en ret stærk/sød sovs/marinade som smagte utrolig dårligt. Til hoved ret derimod fik jeg et seriøst stykke okse kød, de lige var så rødt at der stadigvæk var lidt struktur i det, også med grillede svampe til, dette var til gengæld rigtig godt, og jeg blev total mæt af alt det kød, nam nam.
Lige nu er jeg lige kommet op fra poolen og ligger og tænker dagen igennem inden jeg vil i seng. Dagen i morgen er vores sidste ”fridag” og jeg ved ikke helt hvor meget energi jeg har, i dag har bare været total fyldt med indtryk, og store, store oplevelser.
mandag den 28. februar 2011
Søndag, en næsten begivenhedsløs dag
26/02/2011 Søndag
I dag var så den anden og næstsidste frie dag herovre… der er masser af ting planlagt de næste par dage og så skal vi hjem… Æv! Der er alt for kort tid til.
Men vi var en ganske stor flok der hoppede ind i et par biler og kørte op til en skov der lå et godt stykke væk. Desværre viste det sig, at stierne ikke var særligt kørestolsvenlige, og den sti vi ville være gået af var oversvømmet. Så det endte bare med at vi valgte en anden vej, gik langt ned af den og vendte om. Men selv om vi ikke rigtig kom nogle vegne eller fik set nogle dyr, var det nu alligevel ganske hyggeligt. Især da vi begyndte at tale om hvordan vi skulle overleve, hvis vi for vild ude i skoven, eller hvis der skete noget som gjorde at os der havde været derude var de eneste mennesker tilbage og var nødt til at starte vores eget samfund. Vi endte vidst med at være ret enige om, at Ryder (krt) ville blive den første der blev slagtet for fællesskabets skyld, og vi fik også godt gennem diskuteret hvad vi skulle stille op med hans forskellige dele.
Da vi så skulle hjem igen, så sad en af busserne fandeme fast! Så var det ud og skubbe. XD
Senere var ideen så at vi skulle tage på Cocoa Beach og bade lidt, men da vi endelig kom tilbage til hotellet var klokken omkring halv seks og solen går altså ned ved en seks-syv tiden. Så vi endte med at tage i Wallmart og købe mad, kul og nogle små grille og så tog vi på stranden med det, og grillede. Det var faktisk også ret hyggeligt, selv om der er sand over det hele nu. XD
Luft fugtigheden var også helt tosset på den strand. Mit hår krusede som en sindssyg da jeg kom tilbage til hotellet og da jeg tog et billede ud mod vandet med blitz kunne jeg se vanddråberne i luften lyse op, med det blotte øje. Det så lidt sjovt ud.
I dag var så den anden og næstsidste frie dag herovre… der er masser af ting planlagt de næste par dage og så skal vi hjem… Æv! Der er alt for kort tid til.
Men vi var en ganske stor flok der hoppede ind i et par biler og kørte op til en skov der lå et godt stykke væk. Desværre viste det sig, at stierne ikke var særligt kørestolsvenlige, og den sti vi ville være gået af var oversvømmet. Så det endte bare med at vi valgte en anden vej, gik langt ned af den og vendte om. Men selv om vi ikke rigtig kom nogle vegne eller fik set nogle dyr, var det nu alligevel ganske hyggeligt. Især da vi begyndte at tale om hvordan vi skulle overleve, hvis vi for vild ude i skoven, eller hvis der skete noget som gjorde at os der havde været derude var de eneste mennesker tilbage og var nødt til at starte vores eget samfund. Vi endte vidst med at være ret enige om, at Ryder (krt) ville blive den første der blev slagtet for fællesskabets skyld, og vi fik også godt gennem diskuteret hvad vi skulle stille op med hans forskellige dele.
Da vi så skulle hjem igen, så sad en af busserne fandeme fast! Så var det ud og skubbe. XD
Senere var ideen så at vi skulle tage på Cocoa Beach og bade lidt, men da vi endelig kom tilbage til hotellet var klokken omkring halv seks og solen går altså ned ved en seks-syv tiden. Så vi endte med at tage i Wallmart og købe mad, kul og nogle små grille og så tog vi på stranden med det, og grillede. Det var faktisk også ret hyggeligt, selv om der er sand over det hele nu. XD
Luft fugtigheden var også helt tosset på den strand. Mit hår krusede som en sindssyg da jeg kom tilbage til hotellet og da jeg tog et billede ud mod vandet med blitz kunne jeg se vanddråberne i luften lyse op, med det blotte øje. Det så lidt sjovt ud.
Lørdag, ATX (Astronaut Training Experience)
26/02/2011 lørdag (skrevet søndag)
Nå… kom i seng i går før jeg havde nået at få skrevet om hvad vi lavede i løbet af dagen. Var simpelthen ALT for træt. Ikke at jeg som sådan lige orker at skrive lige nu, men jeg vil jo sådan set gerne have skrevet noget for hver dag så jeg bedre kan huske det hele når jeg er kommet hjem igen. Så her kommer der noget super kort om i går:
Vi tog tidligt af sted, allerede omkring klokken otte, ud til Kennedy Space Center til en eller anden Hall of Fame… Det var et museum, men det var ikke museet vi var inde og kigge på først. Der skulle vi nemlig ind og opleve den her ’Astronaut Training Experience’. Det handlede om at vi blev delt op i fire grupper, Team Atlantis, Team Orion, Team Discovery og min egen gruppe Team Endeavour. Så fik vi så først en lille rundvisning og blev præsenteret for de en lille udgave af et kontrolrum, samt en 1:1 model af rumfærgen Discovery som jo var den der blev sendt op i torsdags. Derefter var der to af grupperne der tog fat på noget astronauttræning i form af en væg hvor man blev spændt fast i en noget klatreudstyr og blev vejet, hvorefter ens vægt blev afstemt med vægte, og så kunne man ellers bare hive sig selv op og ned af væggen så let som ingenting. Det var næsten som faktisk ikke at veje noget, det var ret sjovt. Den eneste grund til at jeg havde lyst til at komme ned og blive tung igen, var fordi mine ben begyndte at sove. XD
Så var der også sådan en maskine der simulerede en kapsel der fløj ud af kontrol. Eftersom at jeg ikke turde prøve den automatiske, af hensyn til min nakke, fik jeg en tur i en lidt mindre en, som blev styret manuelt af min gruppes guide Bruno. Han var for resten enormt sej… lidt ala Patty. XD
Nå men før vi gjorde det så blev vores gruppe også delt ud og vi fik nogle forskellige roller til det lille rollespil vi skulle køre, som omhandlede en meget nedskåret udgave af en mission. Jeg blev Pilot. ^^
Vi fik manuskripter og alt muligt, og skulle sætte os på de rigtige pladser og tage headset på så vi kunne høre hinanden. Det var virkelig sjovt, men en smule useriøst lige i min gruppe og jeg kunne godt have ønsket mig at prøve det igen sammen med mine rollespils venner. Især hvis vi fik lov til at prøve det igennem et par gange… jeg tror vi ville kunne gøre det ret godt… Jeg er i hvert fald ret sikker på at ingen af os ville være styrtet ned med rumfærgen, sådan som min gruppes kommandør gjorde. XD Men al respekt til Lærke... vi kan jo ikke alle være gode til den slags (Jeg fik senere en næsten perfekt score da vi alle fik mulighed for at prøve landings simulatoren… og jeg fik autopilot slået fra allerede før den nåede at rette færgen ind på rette kurs.) og vi kom da levende ned anden gang, men det var vidst nok fordi der var autopilot på hele vejen. XD
Bagefter var der så et foredrag med en vaskeægte (tidligere) astronaut. Det var enormt spændende, og vi fik spurgt en masse, så han slet ikke nåede ret langt ind i sine slides… men jeg er temmelig sikker på at han syntes det var sjovere at få alle de spørgsmål og at opleve et så videbegærligt publikum. (Det er noget af det jeg elsker med at være til foredrag med nørder. ^^)
Da det var forbi fik vi alle et diplom hver, der viste at vi havde gennemført astronauttræningen, samt et signeret fotografi af Astronauten… det var lidt sejt. Det skal op og hænge derhjemme.
Nå men vi kom hjem, med en masse souvenirs, og så tog jeg og tretten andre på Denny’s for at få noget frokost. En lille ekstra gruppe ankom da vi var halvvejs inde i måltidet. Der blev rykket en masse borde sammen til os. Det var ret hyggeligt og maden var god, ikke så god som på hos Patty dagen forinden, men bedre end alt det andet ellers so far.
Senere kom jeg en tur i poolen, og derefter var der nogle timer hvor der ikke rigtig skete noget og jeg bare sad på værelset og slappede af. Indtil vi fejrede en af pigernes fødselsdag med de her rigtig flotte kager ovre fra Wallmart af. Jeg har fået nogle ganske gode billeder af dem og overvejer at sende dem til Cakewrecks. ^^ Efter kagen blev der drukket og hygget en del, men jeg var som sagt ret træt i går… så jeg orkede ikke at være med. Derfor gik jeg i stedet over i receptionen og skrev en mail hjem, hvorefter jeg gik tilbage til værelset og tog en slapper indtil jeg gik i seng fordi jeg faldt i søvn midt i den lydbog jeg hørte.
Nå… kom i seng i går før jeg havde nået at få skrevet om hvad vi lavede i løbet af dagen. Var simpelthen ALT for træt. Ikke at jeg som sådan lige orker at skrive lige nu, men jeg vil jo sådan set gerne have skrevet noget for hver dag så jeg bedre kan huske det hele når jeg er kommet hjem igen. Så her kommer der noget super kort om i går:
Vi tog tidligt af sted, allerede omkring klokken otte, ud til Kennedy Space Center til en eller anden Hall of Fame… Det var et museum, men det var ikke museet vi var inde og kigge på først. Der skulle vi nemlig ind og opleve den her ’Astronaut Training Experience’. Det handlede om at vi blev delt op i fire grupper, Team Atlantis, Team Orion, Team Discovery og min egen gruppe Team Endeavour. Så fik vi så først en lille rundvisning og blev præsenteret for de en lille udgave af et kontrolrum, samt en 1:1 model af rumfærgen Discovery som jo var den der blev sendt op i torsdags. Derefter var der to af grupperne der tog fat på noget astronauttræning i form af en væg hvor man blev spændt fast i en noget klatreudstyr og blev vejet, hvorefter ens vægt blev afstemt med vægte, og så kunne man ellers bare hive sig selv op og ned af væggen så let som ingenting. Det var næsten som faktisk ikke at veje noget, det var ret sjovt. Den eneste grund til at jeg havde lyst til at komme ned og blive tung igen, var fordi mine ben begyndte at sove. XD
Så var der også sådan en maskine der simulerede en kapsel der fløj ud af kontrol. Eftersom at jeg ikke turde prøve den automatiske, af hensyn til min nakke, fik jeg en tur i en lidt mindre en, som blev styret manuelt af min gruppes guide Bruno. Han var for resten enormt sej… lidt ala Patty. XD
Nå men før vi gjorde det så blev vores gruppe også delt ud og vi fik nogle forskellige roller til det lille rollespil vi skulle køre, som omhandlede en meget nedskåret udgave af en mission. Jeg blev Pilot. ^^
Vi fik manuskripter og alt muligt, og skulle sætte os på de rigtige pladser og tage headset på så vi kunne høre hinanden. Det var virkelig sjovt, men en smule useriøst lige i min gruppe og jeg kunne godt have ønsket mig at prøve det igen sammen med mine rollespils venner. Især hvis vi fik lov til at prøve det igennem et par gange… jeg tror vi ville kunne gøre det ret godt… Jeg er i hvert fald ret sikker på at ingen af os ville være styrtet ned med rumfærgen, sådan som min gruppes kommandør gjorde. XD Men al respekt til Lærke... vi kan jo ikke alle være gode til den slags (Jeg fik senere en næsten perfekt score da vi alle fik mulighed for at prøve landings simulatoren… og jeg fik autopilot slået fra allerede før den nåede at rette færgen ind på rette kurs.) og vi kom da levende ned anden gang, men det var vidst nok fordi der var autopilot på hele vejen. XD
Bagefter var der så et foredrag med en vaskeægte (tidligere) astronaut. Det var enormt spændende, og vi fik spurgt en masse, så han slet ikke nåede ret langt ind i sine slides… men jeg er temmelig sikker på at han syntes det var sjovere at få alle de spørgsmål og at opleve et så videbegærligt publikum. (Det er noget af det jeg elsker med at være til foredrag med nørder. ^^)
Da det var forbi fik vi alle et diplom hver, der viste at vi havde gennemført astronauttræningen, samt et signeret fotografi af Astronauten… det var lidt sejt. Det skal op og hænge derhjemme.
Nå men vi kom hjem, med en masse souvenirs, og så tog jeg og tretten andre på Denny’s for at få noget frokost. En lille ekstra gruppe ankom da vi var halvvejs inde i måltidet. Der blev rykket en masse borde sammen til os. Det var ret hyggeligt og maden var god, ikke så god som på hos Patty dagen forinden, men bedre end alt det andet ellers so far.
Senere kom jeg en tur i poolen, og derefter var der nogle timer hvor der ikke rigtig skete noget og jeg bare sad på værelset og slappede af. Indtil vi fejrede en af pigernes fødselsdag med de her rigtig flotte kager ovre fra Wallmart af. Jeg har fået nogle ganske gode billeder af dem og overvejer at sende dem til Cakewrecks. ^^ Efter kagen blev der drukket og hygget en del, men jeg var som sagt ret træt i går… så jeg orkede ikke at være med. Derfor gik jeg i stedet over i receptionen og skrev en mail hjem, hvorefter jeg gik tilbage til værelset og tog en slapper indtil jeg gik i seng fordi jeg faldt i søvn midt i den lydbog jeg hørte.
Søndag, en god hviledag
I dag har været en dejlig stille og rolig dag. Da jeg startede dagen med at sove til kl 10, også eller tilbringe de næste par timer med bare at check nettet, da dette virkede meget bedre end det har gjord før hen. Og generelt bare tage det stille og roligt, så jeg kunne komme mig over den smule sygdom jeg havde fanget.
Ca ½ var taget af sted til flere forskellige steder fra morgen stunden, nogle var taget ud for at prøve at flyve rundt over Florida, det var bland andet Hans, som endnu en gang har opladet de bedste af sine billeder, dem fra flyve turen kan ses her: https://picasaweb.google.com/
Der var en anden gruppe som var taget på vandretur, dette ville jeg gerne have været med på, men var bare ikke rask nok, og kunne godt bruge afslapningen.
Efter hånden som dagen gik, blev jeg mere og mere frisk, og efter en omgang mad på subway og en tur i poolen var jeg frisk igen, klar til at tage med på dagens anden projekt. Der i første omgang lød på en tur til stranden for at bade, men blev lavet om til ”tag til standen med en omgang grill mad også se hvordan det går”.
Vi kom af sted kl 16:30, og skulle lige forbi Walmart for at købe ind til maden, så inden vi kom ud til stranden var der virkelig mørk, her i Florida går solen meget hurtig ned, og der var ret kraftig vind ind fra havet, men efter at have lavet en lille vind mur af parasoller og gravet et hul i sandet til at varme bål, var det rigtig behageligt. Vi fik tændt op i væres to små ”engang” grill, og fik inden for en times tid begyndt at lave noget mad, det første mad vi selv lavede her nede, og hvilken fornøjelse det var! Kan godt være der var rigtig meget sand i alting, men det var mad vi selv lavede, selv valgte hvordan det skulle krydres, og selv stod for at brande fignerne for at lave, det var en dejlig afveksling. Og det var også lidt af en øvelse i hold arbejde at få gang i 2 grill og lavet mad til 19 personer på en meget mørk strand, men det lykkedes! Eneste der manglede var en kold øl, men jeg havde tabt kampen om hvem der skulle køre hjem, så jeg var på vand vognen.
Efter at have spist og hygget os var det tid til at komme hjem, nu var kl også ved at være 23, og mange faldt i søvn i bilen på vej tilbage.
Lige nu sider jeg og nyder den øl jeg ikke kunne få på stranden, og glæder mig til i morgen hvor vi igen skal ud til NASA og have en hel dags program med foredrag, rundvisninger og alt mulig andet.
Jeg har også modtaget et sæt billeder fra Hans eftermiddag hvor de var ude og sejle i et lokalt sumpområde med en masse dyre liv, disse kan ses her: https://picasaweb.google.com/
søndag den 27. februar 2011
0 kommentarer
Jeg kan se at der efterhånden er en del der læser denne blog, og det er vi/jeg super glade for!
Jeg kan også se at der ikke er nogle der kommentere på det vi skriver, det skal i altså være meget velkommende til, vi vil gerne høre hvad i tænker om tingende, og vil også meget gerne svare på spørgsmål skulle i have sådan nogle...
Jeg kan også se at der ikke er nogle der kommentere på det vi skriver, det skal i altså være meget velkommende til, vi vil gerne høre hvad i tænker om tingende, og vil også meget gerne svare på spørgsmål skulle i have sådan nogle...
Nogle billeder
En af deltagerne har uploadet en række billeder af opsendelsen og af astronaut træningen, de kan findes her:
Opsendelse:
https://picasaweb.google.com/
Astronauttræning:
https://picasaweb.google.com/
Mange tak til Hans for de gode billeder!
Opsendelse:
https://picasaweb.google.com/
Astronauttræning:
https://picasaweb.google.com/
Mange tak til Hans for de gode billeder!
Lørdag, Det gode, med det dårlige
I dag skulle vi tidligt i gang da vi skulle ud til en formiddag med astronaut træning, så vi skulle af sted for hotellet kl 8 så vi var sikre på at være der kl 9. Men i første omgang kørte vi ud og ventede ved det forkerte område, og de åbnede først kl 9 hvor vi fik at vide vi var det forkerte sted, så vi endte med at komme små 20 min for sent, men det virkede ikke til at være kritisk.
Der var et ret tæt program planlagt for os, vi blev delt op i fire grupper, jeg var i Discovery (den rumfærge vi så blive sent op torsdag).
Det første sted vi kom ind var ”Mission control”, som var et lille simulerings rum med 6 pladser, 6 roller som 6 af os senere skulle bemande i vores simulering af en mission på fast forward. Det næste var en tur igennem en 1:1 kopi af discovery rumfærgen, her var der 4 pladser i cockpit og 3 pladser i ”science” delen af rumfærgen, dette passede med antallet af personer i gruppen. Men før vi kunne komme i gang med vores mission skulle vi igennem en omgang astronaut træning, hvilket var delt op i 3 dele, først en væk hvor man fik en fancy klatresele også blev der spændt en vægt til den anden ende som udlignede ens egen, dette gjorde at man kunne opleve hvordan det er at bevæge sig rundt et sted hvor der ikke er tyngdekraft, det var meget sjovt, men det virkede ikke helt, da der var friktion i den trisse som sad i toppen. Men det gav fornemmelsen af at det bestemt ikke er nemt, eller kommer naturligt til os at bevæge sig i nul tyngdekraft.
Den anden var mere fysik krævende, det var et sæde man blev spændt fast i, også drejede den eller tilfældigt i alle tre demissioner hurtigere og hurtigere i et minut, det var faktisk ret hård i længden, og man mistede fuldstændig orienteringen. Det var naturligvis frivilligt at tage en tur, men jeg skulle naturligvis prøve, og det var også rigtig sjovt.
Den sidste var den sjoveste, og det var også her vi fik tildelt vores roller når vi skulle udføre vores mission, det var en række computere som var sat op til at simulere landing af rumfærgen ved Kennedy Space Center. Det var samme program som piloterne til den rigtige rumfærge bruger, den var dog sat på ”easy” tror jeg. Det var virkelig sjovt at prøve at lande, og dette var også lidt en konkurrence. Jeg blev Flight controller, den som styrede salgets gang inde fra mission control. Det var lige præcis den position som jeg gerne ville have, så det var bare rigtig fedt.
Så kom tiden til at køre en simuleret rum mission, det blev gjort ved at alle gik til deres pladser, også var der et ”script”, man havde de ”rigtige” skærme foran sig, og kunne på store fladskærme se video af dem som sad inde i Discovery samt en animation af rumfærgen, som i starten stod på afsendingsrampen.
Så begynde ”legen” ellers, vi havde alle sammen headsets på og kunne høre alt hvad der skulle ske, også var det ellers i gang – Det var mere realistisk end jeg havde forventet, og folk gik virkelig op i at få det til at virke rigtigt. Der var hele pre-flightcheck, så selve opsendelsen, der efter skulle vi sætte en satellit ud, dette gik dog ikke så godt, desværre. Men vi forsatte med landing, som til gengæld gik rigtig godt! Vi havde en super comander ombord som lavede en super landing! (var ikke nogle garanti)
Som afslutning var der planlagt et foredrag af en rigtig astronaut, som havde været af sted på to opsendelser og havde over 800timer i vægtløs tilstand. Han havde et slideshow med 37 slides, men kom kun til nr. 5 så ville han hellere bare at vi stillede spørgsmål, og det blev det så gjort i 30 min, det var virkelig spændene, og vi lærte utrolig meget. Han var en meget levende foredragsholder, og man kunne tydelig mærke at han havde prøvet det meste, havde levet sin drøm!
Så var kl ved at være 14, og vi tog tilbage til hotellet, Der var desværre begyndt at blive lidt små syg, feber og ondt i ledende og hovedet, så jeg valgte at ligge mig og op sove nogle timer, hvilket hjalp en smule. Der efter tog jeg på steak house og fik et dejligt klassisk amerikansk måltid, var først en 6 stk kæmpe rejer i svøb, som så var grillet og blev serveret med barbequesauce. Der efter en gang spareribs også i barbeque, som var stegt så godt at kødet faldt af knoglerne.
Lige da jeg kom tilbage fra steak house var der en af de andre deltagere som havde fødselsdag, og det skulle naturligvis fejres med et par store kager, hvor der var trygt billeder af en raket på den ene og en astronaut på den anden, trykt med en specielt printer der kan printe frugtfarvet sukker som så kan ligges oven på en kage. Det var rigtig hyggeligt men jeg var begyndt at få mere feber, så jeg valgte at smutte inden der gik alt for meget øl i det.
Lige nu sider jeg i min seng med laptoppen på skødet og har taget 1½ dårlig amerikansk b-film om at skrive dette indlæg, og nu tror jeg, jeg vil prøve at få noget søvn. VI har heldigvis ikke noget vigtigt planlagt til i morgen, så jeg regner med at kunne komme mig i løbet af i morgen.
lørdag den 26. februar 2011
Fredag, Patty 'The old Lady'
25/02/2011 fredag
Nå... så nåede vi jo over turens umiddelbare højdepunkt og nåede frem til den første valgfrie dag på kalenderen.
Startede dagen på en lidt anden måde end de to foregående, med at gå på Waffle House og spise morgenmad (Morgenmaden her på hotellet er virkelig ikke noget at råbe hurra for. Udvalget er lille og ikke særligt nærende, og deres æblejuice smager som om den er 1% æble, 50% sukker og 49% kunstige smags stoffer og div. Bvadr!!) og maden var ikke overdrevet vidunderlig, men den var klart bedre end hvad der ellers havde været på menuen, så det var okay… for en enkelt morgen. Der var den her sære risengrødagtige substans som smagte meget svagt som en blanding af vandgrød og havregrød og som normalt spises med smeltet ost til. Det var en lidt sær spise og ville nok blive vammelt i længden, men det smagte faktisk ikke dårligt.
Nå men vi skulle jo finde noget at lave, og det blev sådan, at nogle af os tog ud og shoppe, mens resten af os ville tage på Orlando Science Center. Desværre viste det der Science Center sig at være lidt af en børneattraktion og ikke rigtig noget for nogle nørder som os. Det var da ganske hyggeligt, men ikke helt pengene værd. Selv om de havde det her cinema dome noget som viste en film der hed Forces of Nature, som var ganske god, selv om det var tydeligt at filmen var lavet til et fladt lærred. Man blev lidt svimmel af at se på den, sådan som billederne buede sig på sære måder.
Da vi så havde set den film, besluttede vi at skynde os videre. Vi havde alle sammen aftalt at mødes ved det her Wallmart hvor vi så kunne gå rundt og shoppe lidt og så tage tidligt hjem. For mit vedkommende var det dog ikke helt det der var planen. Jeg skulle jo tilbage til UCF og hente min pung. Så jeg blev, sammen med et par stykker mere, kørt ud til universitetet og først herefter kørte vi til indkøbscentret.
Vi nåede ikke frem før omkring klokken halv fire… eller hvad klokken nu var… og på dette tidspunkt var vi alle godt sultne, så vi satte af sted for at finde noget at spise. Inde i centret stødte vi så på Morten der var på vej til den her Italienske restaurant der så ud til at servere noget anstændigt mad. Så Ryder, Anders og jeg sluttede os til og satte kursen tilbage mod stedet vi var kommet ind, hvor restauranten lå. Vi nåede dog ikke derhen lige med det samme, da vi grundet en lille fejl gik lidt for langt og fik øje på M&M World. En rigtig stor butik fyldt til randen med m&m ting og sager, der var t-shirts, krus, puder, vækkeure, m&m’s i alverdens farver og for en m&m bil og to guitarer for at det ikke skal være løgn! Her købte jeg mig turens første krus som skal hjem i samlingen. ^^
Der var også en maskot for butikken. En mand/kvinde i en blå m&m dragt. Jeg fik et kram af den, og et billede hvor jeg krammer den. XD Yay! Så bliver man altså lidt barn igen.
Nå men vi fandt da restauranten og fik os et bord til fire, men før vi blev vist på plads af vores servitrice fik vi en hurtig rundvisning på stedet. Vores ’guide’ fortalte os at de havde 3000 fotografier i hele restauranten, og fortalte os en masse facts om stedet og vidste os hvor store portionerne var. En lille portion var til ca. tre personer til deling, mens en stor var til seks personer. Vi kom også ud i køkkenet, hvor der oven i købet var et bord man ville kunne bestille plads til så man kunne sidde ude i selve køkkenet og spise! Det var altså lidt sejt, det har jeg godt nok hverken hørt om, eller set, før.
Da vi nåede vores pladser og fik bestilt vores mad, viste det sig også at servitricen - hvis navn var Patty, eller ’The Old Lady’ som hun selv foreslog at vi kaldte hende XD - ikke bare var sød, hun havde også en genial humor og massere af gode råd til hvad vi kunne få fridagene til at gå med. Hun sad og underholdt os og talte med os under hele middagen (der for resten var fortræffelig! Det var uden den mindste tvivl den absolut bedste mad jeg har fået herovre so far!) og bagefter, da vi begyndte at overveje om vi havde plads til dessert kommer hun pludselig med en lille chokoladekage, med en is og flødeskum, til os og forklarede sig med ordene: ”This is what we serve our customers when it’s their birthday. So I figured... it’s your birthday… Happy birthday!” Og sådan var hun bare HELE vejen igennem! XD Jeg har aldrig været ude for en SÅ awesome servitrice! Hun sagde det endda selv senere... at vi var heldige ikke at have fået en servitrice der var gal og awesome, men bare en der var awesome! (og en smule skør.) Det var virkelig hvad hun sagde! Hold fast hvor var hun genial! Har virkelig tænkt mig at tage tilbage dertil en anden gang! Håber virkelig hun er der! Da jeg bad om at hendes navn, fordi jeg ville nævne hende her, så skrev hun det på en af deres menuer og gav den til mig! Fordi, de skulle alligevel snart have nye menuer. XD
Det kan virkelig ikke beskrives med ord hvor sej hun var. Det er virkelig en af de ting man kun kan få en vag fornemmelse af, hvis man ikke selv oplevede det.
Nå... så nåede vi jo over turens umiddelbare højdepunkt og nåede frem til den første valgfrie dag på kalenderen.
Startede dagen på en lidt anden måde end de to foregående, med at gå på Waffle House og spise morgenmad (Morgenmaden her på hotellet er virkelig ikke noget at råbe hurra for. Udvalget er lille og ikke særligt nærende, og deres æblejuice smager som om den er 1% æble, 50% sukker og 49% kunstige smags stoffer og div. Bvadr!!) og maden var ikke overdrevet vidunderlig, men den var klart bedre end hvad der ellers havde været på menuen, så det var okay… for en enkelt morgen. Der var den her sære risengrødagtige substans som smagte meget svagt som en blanding af vandgrød og havregrød og som normalt spises med smeltet ost til. Det var en lidt sær spise og ville nok blive vammelt i længden, men det smagte faktisk ikke dårligt.
Nå men vi skulle jo finde noget at lave, og det blev sådan, at nogle af os tog ud og shoppe, mens resten af os ville tage på Orlando Science Center. Desværre viste det der Science Center sig at være lidt af en børneattraktion og ikke rigtig noget for nogle nørder som os. Det var da ganske hyggeligt, men ikke helt pengene værd. Selv om de havde det her cinema dome noget som viste en film der hed Forces of Nature, som var ganske god, selv om det var tydeligt at filmen var lavet til et fladt lærred. Man blev lidt svimmel af at se på den, sådan som billederne buede sig på sære måder.
Da vi så havde set den film, besluttede vi at skynde os videre. Vi havde alle sammen aftalt at mødes ved det her Wallmart hvor vi så kunne gå rundt og shoppe lidt og så tage tidligt hjem. For mit vedkommende var det dog ikke helt det der var planen. Jeg skulle jo tilbage til UCF og hente min pung. Så jeg blev, sammen med et par stykker mere, kørt ud til universitetet og først herefter kørte vi til indkøbscentret.
Vi nåede ikke frem før omkring klokken halv fire… eller hvad klokken nu var… og på dette tidspunkt var vi alle godt sultne, så vi satte af sted for at finde noget at spise. Inde i centret stødte vi så på Morten der var på vej til den her Italienske restaurant der så ud til at servere noget anstændigt mad. Så Ryder, Anders og jeg sluttede os til og satte kursen tilbage mod stedet vi var kommet ind, hvor restauranten lå. Vi nåede dog ikke derhen lige med det samme, da vi grundet en lille fejl gik lidt for langt og fik øje på M&M World. En rigtig stor butik fyldt til randen med m&m ting og sager, der var t-shirts, krus, puder, vækkeure, m&m’s i alverdens farver og for en m&m bil og to guitarer for at det ikke skal være løgn! Her købte jeg mig turens første krus som skal hjem i samlingen. ^^
Der var også en maskot for butikken. En mand/kvinde i en blå m&m dragt. Jeg fik et kram af den, og et billede hvor jeg krammer den. XD Yay! Så bliver man altså lidt barn igen.
Nå men vi fandt da restauranten og fik os et bord til fire, men før vi blev vist på plads af vores servitrice fik vi en hurtig rundvisning på stedet. Vores ’guide’ fortalte os at de havde 3000 fotografier i hele restauranten, og fortalte os en masse facts om stedet og vidste os hvor store portionerne var. En lille portion var til ca. tre personer til deling, mens en stor var til seks personer. Vi kom også ud i køkkenet, hvor der oven i købet var et bord man ville kunne bestille plads til så man kunne sidde ude i selve køkkenet og spise! Det var altså lidt sejt, det har jeg godt nok hverken hørt om, eller set, før.
Da vi nåede vores pladser og fik bestilt vores mad, viste det sig også at servitricen - hvis navn var Patty, eller ’The Old Lady’ som hun selv foreslog at vi kaldte hende XD - ikke bare var sød, hun havde også en genial humor og massere af gode råd til hvad vi kunne få fridagene til at gå med. Hun sad og underholdt os og talte med os under hele middagen (der for resten var fortræffelig! Det var uden den mindste tvivl den absolut bedste mad jeg har fået herovre so far!) og bagefter, da vi begyndte at overveje om vi havde plads til dessert kommer hun pludselig med en lille chokoladekage, med en is og flødeskum, til os og forklarede sig med ordene: ”This is what we serve our customers when it’s their birthday. So I figured... it’s your birthday… Happy birthday!” Og sådan var hun bare HELE vejen igennem! XD Jeg har aldrig været ude for en SÅ awesome servitrice! Hun sagde det endda selv senere... at vi var heldige ikke at have fået en servitrice der var gal og awesome, men bare en der var awesome! (og en smule skør.) Det var virkelig hvad hun sagde! Hold fast hvor var hun genial! Har virkelig tænkt mig at tage tilbage dertil en anden gang! Håber virkelig hun er der! Da jeg bad om at hendes navn, fordi jeg ville nævne hende her, så skrev hun det på en af deres menuer og gav den til mig! Fordi, de skulle alligevel snart have nye menuer. XD
Det kan virkelig ikke beskrives med ord hvor sej hun var. Det er virkelig en af de ting man kun kan få en vag fornemmelse af, hvis man ikke selv oplevede det.
Torsdag, once in a life time!!
24/02/2011 torsdag
Vågnede her til morgen og følte mig overhovedet ikke tilnærmelsesvis så spændt, på at vi skulle hen og se opsendelsen, som jeg gerne ville være. Det skyldtes at jeg stadig var ked af det med min pung, men fik lånt Anders’ telefon og fik ringet hjem til far og fik ham til at spærre mit dankort… det hjalp lidt på humøret fordi jeg så i hvert fald ikke behøvedes bekymre mig om det. Hvad mere var så fik jeg også min menstruation (yeah... det generer ikke min blufærdighed at sige det som det er) i dag… super dårlig timing at den kommer lidt på denne tur, for nu kan jeg ikke rigtig gå i vandet før om tre dage. Godt at vi skal være her i en uge mere.
Nå, men vi tog af sted fra hotellet klokken 10, altså syv timer før opsendelsen skulle finde sted. Det var en rigtig god ide at vi kom af sted så tidligt. Der var ekstremt mange mennesker, og hvis vi var kommet senere ville vi ikke have kunnet få så gode pladser som vi fik. Det var simpelthen genialt! Seks timers ventetid kan måske lyde af meget, men det gik virkelig super hurtigt med alt det der var at kigge på og spændingen der hele tiden voksede.
Hvad mere var dukkede der en journalist fra tv2 op på hotellet lige før vi tog af sted derfra og meddelte os, at han skulle lave et indslag til henholdsvis tv2 Østjylland og tv2 22 nyhederne. Det var også ret nice! Nåede heldigvis at få varskoet venner og familie. ^^ Håber de har set det… det har jeg ikke endnu.
Nå men da vi ankom til det her Space view Center, eller hvad det var det hed, var der vrøvl med det ene hjul på min kørestol. Det blev jeg godt nok temmelig negativ over, det lod virkelig til at det her bare ikke skulle være min dag. Men heldigvis fandt vi ud af at fikse det, så hjulet sad ordentligt fast igen, ellers havde det nok også været lidt farligt for mig at sidde hvor jeg sad de næste seks timer.
Men altså, vi havde fået at vide at vi skulle stå på en strand lige overfor affyringsrampen, og det passede kun til dels. Det var lige overfor rampen ja… faktisk fuldstændig lige for, og på kun 16 kilometers afstand, men strand? Det kunne man vidst ikke rigtig kalde det. Men der var en stenmole som der lykkedes os at få kørestolen ned på, og den stod faktisk ret sikkert. Og der sad vi så de næste seks timer i direkte sol. Selv efter Magnus fik købt en parasol, var det lidt et mirakel, at jeg ikke blev solskoldet.
Nå men så var der jo seks timer til selve opsendelsen gik i gang og selv om det måske lyder af lang tid, og måske egentlig også er det – i hvert fald hvis man spørger sin hud, der har været udsat for over 25 graders sol så længe – så gik tiden faktisk overraskende hurtigt. Selskabet var muntert og godt og der var masser at se på, mens spændingen langsomt steg.
Vi fik set delfiner både i jagt og leg, og de var faktisk enormt tæt på os. Der var fiskehejrer, ørne, flyvefisk, pelikaner og en dolkhale for at det ikke skal være løgn! (Så vidt jeg fik at vide er dolkhalen åbenbart en af, hvis ikke den?, de absolut ældste fiske racer. Den har ikke ændret sig de sidste mange millioner år. Sådan forstod jeg det i hvert fald.) Jeg fik også taget en masse rigtig gode billeder af det alt sammen. Specielt er jeg rigtig glad for billederne af dolkhalen, som godt nok også kostede mig et par ekstra sår under fødderne. Jeg havde allerede skåret mig på sådan nogle små hvide skaldyr/koral tingester, eller hvad pokker de var, som sad overalt på stenene helt nede ved vandet. Mistede faktisk balancen på et tidspunkt og har nu et rigtig dybt hul ind i min hæl. Til alt held havde vi vand nok til at jeg lige kunne få skyllet snavset ud og Magnus havde noget spritgele stads med, som vi kunne desinficere såret med. Så skulle ikke mene der længere er fare for at der går betændelse i.
Nå men tiden gik, og en time før opsendelsen var nerverne virkelig ved at komme på højkant især fordi vi ikke var helt sikre på hvor raketten ville tage af sted fra. Hvilket desværre også var skyld i at jeg ikke fik set raketten før den var kommet et par centimeter (set fra vores afstand) op fra jorden. Øv. Nå men ikke desto mindre var det fandeme fantastisk! Der er godt nok knald på! Det var jo lige før man blev blændet når man kiggede på raketten selv fra vores afstand. Og der var godt nok også fart på, selve opsendelsen varede ikke meget mere end tre minutter, så var rumfærgen for langt væk til at den kunne ses længere. Men den røgsøjle den efterlod, kunne ses i mindst en halv time efter… XD
Men det var virkelig helt vildt! Folk jublede og hujede, og stemningen var fantastisk! Det eneste jeg savnede som kunne have gjort oplevelsen helt i toppen, var hvis der havde været en ordentlig nedtælling ovre fra den modsatte mole, hvor folk tydeligvis så med på en eller anden tv-skærm, eller hørte på en radio eller sådan noget. Nå ja det og så at jeg havde vidst præcist hor rumfærgen lettede fra.
Men selv med de småting, så var den oplevelse virkelig det hele værd! Jeg er stadig helt høj på det! Min begejstring omkring det her kan faktisk måle sig med den gang for et år siden, da forsangeren fra mit ynglings band lagde mærke til mig under min første koncert med dem, og talte til mig direkte! YAY! (Så det siger ikke så lidt. XD)
Hvad jeg dog ikke vidste før bagefter, var at opsendelsen faktisk var lige ved at blive aflyst. Der var nogle tekniske fejl med en computer, og det var først omkring 40 sekunder før det var for sent, at fejlen kom i orden og der blev sagt go for opsendelsen! Det var godt nok heldigt! Forestil dig hvis vi havde misset det og så oven i købet efter seks timers ventetid! Gaaah! Nå men det gik jo. ^^
Men hjem gik det, og der var SÅ mange mennesker, der var dukket op til opsendelsen, at en tur der ellers havde taget en tyve minutters tid derud, nu tog omkring to timer, og det var selv om vi, i den bil jeg kørte med, tog adskillige genveje. Der var virkelig ufatteligt mange biler, har forsøgt at tage et par billeder af det, men tror ikke rigtig man kan se hvor mange der faktisk er.
Men alt i alt var det virkelig en fantastisk dag! Og en oplevelse der var alle pengene, turen, sårene under fødderne, solskoldetheden og andre ubehageligheder værd!
Sluttede dagen med en tur på Steak House, hvor maden faktisk var ganske god. Desværre tror jeg der var et eller andet galt med noget af min, for min mave protesterede ret groft senere, da jeg gik i seng. Jeg kan ikke mindes at den nogensinde har larmet SÅ meget, uden at jeg var sulten. O.o
Men så kom jeg på nettet på første gang på denne tur, og fik den fantastiske nyhed at min pung, som jeg mistede dagen før, var blevet fundet! Yay! De havde ikke ringet fordi de ikke forstod det nummer vi havde efterladt, det var jo et dansk nummer… Stakkels forvirrede amerikanere. XD
Vågnede her til morgen og følte mig overhovedet ikke tilnærmelsesvis så spændt, på at vi skulle hen og se opsendelsen, som jeg gerne ville være. Det skyldtes at jeg stadig var ked af det med min pung, men fik lånt Anders’ telefon og fik ringet hjem til far og fik ham til at spærre mit dankort… det hjalp lidt på humøret fordi jeg så i hvert fald ikke behøvedes bekymre mig om det. Hvad mere var så fik jeg også min menstruation (yeah... det generer ikke min blufærdighed at sige det som det er) i dag… super dårlig timing at den kommer lidt på denne tur, for nu kan jeg ikke rigtig gå i vandet før om tre dage. Godt at vi skal være her i en uge mere.
Nå, men vi tog af sted fra hotellet klokken 10, altså syv timer før opsendelsen skulle finde sted. Det var en rigtig god ide at vi kom af sted så tidligt. Der var ekstremt mange mennesker, og hvis vi var kommet senere ville vi ikke have kunnet få så gode pladser som vi fik. Det var simpelthen genialt! Seks timers ventetid kan måske lyde af meget, men det gik virkelig super hurtigt med alt det der var at kigge på og spændingen der hele tiden voksede.
Hvad mere var dukkede der en journalist fra tv2 op på hotellet lige før vi tog af sted derfra og meddelte os, at han skulle lave et indslag til henholdsvis tv2 Østjylland og tv2 22 nyhederne. Det var også ret nice! Nåede heldigvis at få varskoet venner og familie. ^^ Håber de har set det… det har jeg ikke endnu.
Nå men da vi ankom til det her Space view Center, eller hvad det var det hed, var der vrøvl med det ene hjul på min kørestol. Det blev jeg godt nok temmelig negativ over, det lod virkelig til at det her bare ikke skulle være min dag. Men heldigvis fandt vi ud af at fikse det, så hjulet sad ordentligt fast igen, ellers havde det nok også været lidt farligt for mig at sidde hvor jeg sad de næste seks timer.
Men altså, vi havde fået at vide at vi skulle stå på en strand lige overfor affyringsrampen, og det passede kun til dels. Det var lige overfor rampen ja… faktisk fuldstændig lige for, og på kun 16 kilometers afstand, men strand? Det kunne man vidst ikke rigtig kalde det. Men der var en stenmole som der lykkedes os at få kørestolen ned på, og den stod faktisk ret sikkert. Og der sad vi så de næste seks timer i direkte sol. Selv efter Magnus fik købt en parasol, var det lidt et mirakel, at jeg ikke blev solskoldet.
Nå men så var der jo seks timer til selve opsendelsen gik i gang og selv om det måske lyder af lang tid, og måske egentlig også er det – i hvert fald hvis man spørger sin hud, der har været udsat for over 25 graders sol så længe – så gik tiden faktisk overraskende hurtigt. Selskabet var muntert og godt og der var masser at se på, mens spændingen langsomt steg.
Vi fik set delfiner både i jagt og leg, og de var faktisk enormt tæt på os. Der var fiskehejrer, ørne, flyvefisk, pelikaner og en dolkhale for at det ikke skal være løgn! (Så vidt jeg fik at vide er dolkhalen åbenbart en af, hvis ikke den?, de absolut ældste fiske racer. Den har ikke ændret sig de sidste mange millioner år. Sådan forstod jeg det i hvert fald.) Jeg fik også taget en masse rigtig gode billeder af det alt sammen. Specielt er jeg rigtig glad for billederne af dolkhalen, som godt nok også kostede mig et par ekstra sår under fødderne. Jeg havde allerede skåret mig på sådan nogle små hvide skaldyr/koral tingester, eller hvad pokker de var, som sad overalt på stenene helt nede ved vandet. Mistede faktisk balancen på et tidspunkt og har nu et rigtig dybt hul ind i min hæl. Til alt held havde vi vand nok til at jeg lige kunne få skyllet snavset ud og Magnus havde noget spritgele stads med, som vi kunne desinficere såret med. Så skulle ikke mene der længere er fare for at der går betændelse i.
Nå men tiden gik, og en time før opsendelsen var nerverne virkelig ved at komme på højkant især fordi vi ikke var helt sikre på hvor raketten ville tage af sted fra. Hvilket desværre også var skyld i at jeg ikke fik set raketten før den var kommet et par centimeter (set fra vores afstand) op fra jorden. Øv. Nå men ikke desto mindre var det fandeme fantastisk! Der er godt nok knald på! Det var jo lige før man blev blændet når man kiggede på raketten selv fra vores afstand. Og der var godt nok også fart på, selve opsendelsen varede ikke meget mere end tre minutter, så var rumfærgen for langt væk til at den kunne ses længere. Men den røgsøjle den efterlod, kunne ses i mindst en halv time efter… XD
Men det var virkelig helt vildt! Folk jublede og hujede, og stemningen var fantastisk! Det eneste jeg savnede som kunne have gjort oplevelsen helt i toppen, var hvis der havde været en ordentlig nedtælling ovre fra den modsatte mole, hvor folk tydeligvis så med på en eller anden tv-skærm, eller hørte på en radio eller sådan noget. Nå ja det og så at jeg havde vidst præcist hor rumfærgen lettede fra.
Men selv med de småting, så var den oplevelse virkelig det hele værd! Jeg er stadig helt høj på det! Min begejstring omkring det her kan faktisk måle sig med den gang for et år siden, da forsangeren fra mit ynglings band lagde mærke til mig under min første koncert med dem, og talte til mig direkte! YAY! (Så det siger ikke så lidt. XD)
Hvad jeg dog ikke vidste før bagefter, var at opsendelsen faktisk var lige ved at blive aflyst. Der var nogle tekniske fejl med en computer, og det var først omkring 40 sekunder før det var for sent, at fejlen kom i orden og der blev sagt go for opsendelsen! Det var godt nok heldigt! Forestil dig hvis vi havde misset det og så oven i købet efter seks timers ventetid! Gaaah! Nå men det gik jo. ^^
Men hjem gik det, og der var SÅ mange mennesker, der var dukket op til opsendelsen, at en tur der ellers havde taget en tyve minutters tid derud, nu tog omkring to timer, og det var selv om vi, i den bil jeg kørte med, tog adskillige genveje. Der var virkelig ufatteligt mange biler, har forsøgt at tage et par billeder af det, men tror ikke rigtig man kan se hvor mange der faktisk er.
Men alt i alt var det virkelig en fantastisk dag! Og en oplevelse der var alle pengene, turen, sårene under fødderne, solskoldetheden og andre ubehageligheder værd!
Sluttede dagen med en tur på Steak House, hvor maden faktisk var ganske god. Desværre tror jeg der var et eller andet galt med noget af min, for min mave protesterede ret groft senere, da jeg gik i seng. Jeg kan ikke mindes at den nogensinde har larmet SÅ meget, uden at jeg var sulten. O.o
Men så kom jeg på nettet på første gang på denne tur, og fik den fantastiske nyhed at min pung, som jeg mistede dagen før, var blevet fundet! Yay! De havde ikke ringet fordi de ikke forstod det nummer vi havde efterladt, det var jo et dansk nummer… Stakkels forvirrede amerikanere. XD
Onsdag, En rigtig møgdag!
23/02/2011 onsdag
Første dag i Florida, vi besøgte Florida Central University og hørte nogle foredrag, så os lidt omkring og nød generelt det gode vejr, der godt nok startede ud lidt sløvt med tåge og kold fugt tung luft.
Der er egentlig ikke så frygteligt meget at fortælle om denne første dag, bortset fra at jeg virkelig havde svært ved at fatte, at jeg virkelig var i Florida! I fucking Florida! Det var varmt og sommeragtigt, og jeg rendte rundt i t-shirt og bekymrede mig om at blive solbrændt i februar måned! XD
Men der skete dog én ting som i hvert fald havde betydning og er værd at nævne… jeg mistede min pung... pludselig opdagede jeg at jeg bare ikke havde den. Hold kæft hvor blev jeg ked af det. Jeg har jo fået den pung af Sarah, og har adskillige ting i den som kun har værdi for mig. (Heldigvis har jeg dog lige fået at vide at den er blevet indleveret og jeg vil se om jeg kan hente en i morgen 24/02)Men det ødelagde virkelig min aften og jeg have ellers gået og glædet mig til vi skulle ud og se et observatorium, men det var der nu godt nok heller ikke super meget ved. Det blev nemlig overskyet omtrent samtidig med at vi nåede derud. Naturligvis... så uheldig som jeg var, var det jo naturligt, at det ville blive overskyet.
Så onsdag var ikke lige den mest geniale dag for mig må jeg sige.
Første dag i Florida, vi besøgte Florida Central University og hørte nogle foredrag, så os lidt omkring og nød generelt det gode vejr, der godt nok startede ud lidt sløvt med tåge og kold fugt tung luft.
Der er egentlig ikke så frygteligt meget at fortælle om denne første dag, bortset fra at jeg virkelig havde svært ved at fatte, at jeg virkelig var i Florida! I fucking Florida! Det var varmt og sommeragtigt, og jeg rendte rundt i t-shirt og bekymrede mig om at blive solbrændt i februar måned! XD
Men der skete dog én ting som i hvert fald havde betydning og er værd at nævne… jeg mistede min pung... pludselig opdagede jeg at jeg bare ikke havde den. Hold kæft hvor blev jeg ked af det. Jeg har jo fået den pung af Sarah, og har adskillige ting i den som kun har værdi for mig. (Heldigvis har jeg dog lige fået at vide at den er blevet indleveret og jeg vil se om jeg kan hente en i morgen 24/02)Men det ødelagde virkelig min aften og jeg have ellers gået og glædet mig til vi skulle ud og se et observatorium, men det var der nu godt nok heller ikke super meget ved. Det blev nemlig overskyet omtrent samtidig med at vi nåede derud. Naturligvis... så uheldig som jeg var, var det jo naturligt, at det ville blive overskyet.
Så onsdag var ikke lige den mest geniale dag for mig må jeg sige.
fredag den 25. februar 2011
Fredag, første fridag - del 2
Da vi kom ind til Florida Mall tog det først lidt tid at finde den rigtige indgang, da det er et ret stort sted.
Da det endelig lykkedes og vi havde fundet de andre var kl efter hånden 15:30 og vi havde ikke fået noget mad siden morgenmaden, så vi var alle sammen enige om at vi skulle finde noget mad. Der lå en italiensk restaurant som så rigtig hyggelig ud, men der var ikke rigtig general stemning for at tage der ind, da folk troede det var meget dyrt, så vi gik alle sammen over mod ”Food corner” som var en kæmpe areal med borde i midten også eller 20 forskellige fastfood restauranter rundt om. Men henne ved dette ”Food cornor” var der simpelthen så meget larm, og efter min oplevelse med ”Taco Bell” i går aftes så var jeg overhovedet ikke stemt på mere fastfood, så jeg valgt at gå alene tilbage til den italienske restaurant, på vejen mødte jeg heldigvis en tre andre som også var med på noget god mad.
Det at tage ind på denne italienske restaurant viste sig at være dagens klart bedste beslutning! Det startede med at vi blev spurt om vi havde været der før, hvilket vi naturligvis ikke havde. Dette udløste først en rundvisning i restauranten, gennem køkkenet og det hele, hvor man fik at se hvad det var for nogle størrelser man kunne bestille (small = 2 til 3 personer og large = 5 til 6 personer). Der udover så var hele restauranten fyldt med de mest fantastiske billeder, både fotografiske og malede, over 3000 i alt, ALT væg plads var optaget af billeder af alt muligt, mest sort/hvide fotoer. Vi fik tildelt et 4 personers bord lige under et kæmpe billede af fire piger (sikkert fra 70erne) som spiser pasta med kødsovs uden bestik, de har bare pasta i hele hovedet, det var et helt fantastisk billede!
Til at vise os rundt og der efter betjene os var der den mest herlige 60 årige gamle kone, hun kunne virkelig fortælle, snakke og få os til at le. Der var næsten ingen kunder på dette tidspunkt så under det meste af vores måltid tog hun en stol hen til vores bord og sad og snakkede og grinede sammen med os, fortalte en masse om hvad der var at se i Florida og hvordan man kunne gøre det på en billig måde. Jeg vil tro vi spiste og snakkede i 1½time, jeg fik en rigtig god stor kold mørk øl og til mad bestilte vi 2 små retter til deling, en omgang lasagne og en omgang spagetti med kødboller, hvilket var mere end rigeligt til os fire (3 sultne drenge også Anja, min nye med forfatter her på bloggen).
Da vi havde spist hoved ret sat vi og diskuterede om vi skulle bestille en fælles is til dessert men så kom ”The old woman” (som hun selv kaldte sig) med en stor brownie med fløde is og flødeskum på. Vi så lidt på hin, for den havde vi ikke bestilt, men der var en logisk forklaring at det var hvad de gav til folk der havde fødselsdag, og hun var helt sikker på at en af os havde fødselsdag i dag (hvilket ingen af os havde, og det viste hun godt), det var bare et super billede på hvordan hun var, at komme med gratis kage efter at have underholdt os under hele måltidet.
Hele denne herlighed kostede på regningen 52.62$ hvilket var under 100kr per mand. Vi valgte dog at ligge 30% ekstra i drikke penge, da det bare havde været en fantastisk oplevelse, super mad og en kanon stemning.
Til at vise os rundt og der efter betjene os var der den mest herlige 60 årige gamle kone, hun kunne virkelig fortælle, snakke og få os til at le. Der var næsten ingen kunder på dette tidspunkt så under det meste af vores måltid tog hun en stol hen til vores bord og sad og snakkede og grinede sammen med os, fortalte en masse om hvad der var at se i Florida og hvordan man kunne gøre det på en billig måde. Jeg vil tro vi spiste og snakkede i 1½time, jeg fik en rigtig god stor kold mørk øl og til mad bestilte vi 2 små retter til deling, en omgang lasagne og en omgang spagetti med kødboller, hvilket var mere end rigeligt til os fire (3 sultne drenge også Anja, min nye med forfatter her på bloggen).
Da vi havde spist hoved ret sat vi og diskuterede om vi skulle bestille en fælles is til dessert men så kom ”The old woman” (som hun selv kaldte sig) med en stor brownie med fløde is og flødeskum på. Vi så lidt på hin, for den havde vi ikke bestilt, men der var en logisk forklaring at det var hvad de gav til folk der havde fødselsdag, og hun var helt sikker på at en af os havde fødselsdag i dag (hvilket ingen af os havde, og det viste hun godt), det var bare et super billede på hvordan hun var, at komme med gratis kage efter at have underholdt os under hele måltidet.
Hele denne herlighed kostede på regningen 52.62$ hvilket var under 100kr per mand. Vi valgte dog at ligge 30% ekstra i drikke penge, da det bare havde været en fantastisk oplevelse, super mad og en kanon stemning.
Der efter gik turen tilbage til hotellet, dejligt mætte og i fantastisk humør, kunne vi bruge det meste af turen til at fortælle de andre om hvad de var gået glip af.
Godt tilbage på hotellet var v en 6-7 stykker der besluttede os for at vi skulle have en tur i poolen, en kærkommen afkøling fra en ret varm dag.
Lige nu ligger jeg alene oppe på værelset og høre Leonard Cohen, tror de andre er ude at spise, men jeg er stadigvæk stop mæt efter det klart bedste måltid jeg endnu har fået i USA (og meget bedre en det meste man kan købe i Danmark).
Fredag, første fridag - del 1
I dag var den først ”fri dag” ifølge planen, og det betød at vi bare mødes efter morgen mad og snakkede om hvor folk gerne ville hen, det blev i dag til to ture. Pigerne ville gerne ud og shoppe, og vi andre tog ind mod ”Florida Science Center”. Så vi fik delt op og kørte af sted, 3 biler mod FSC og en mod Florida Mall.
Da vi ankom ude ved FSC var det dog ikke rigtig hvad vi havde forventet, var ikke så meget et museum som det var en legeplads for 6 til 10 år gamle børn, kan godt være vi er mere lege syge end den gennemsnitlige dansker, men vi valgte dog stadig at finde et alternativ. Det blev i stedet til ”Central Florida ZOO and botanical gardens” hvilet ligger ca 35km uden for Orlando.
Parken var ikke helt så stor som jeg havde troet, men den havde til gengæld rigtig mange specielle og flotte dyr. Jeg var specielt vild med deres katte dyr og samlingen af australske dyr, Emuer, kænguruer og andre.
Arealet med australske dyr lå lige ved siden af nogle pumaer, og Emuerne gik bare og drillede dem, og pumaen gik bare frem og tilbage i enden af sit but og viftede med halen, og var nede i angrebsstilling. Det var virkelig flot at se og utrolig spændene. Derudover havde de en lang række andre dyr lige fra den amerikanske ”bald eagle” og alligatorer til små troppe aber.
Lige nu sider jeg i bilen, i endnu en kø, på vej ind for at mødes med de andre inde ved Florida Mall.
Tirsdag, et 30 timers døgn.
22/02/2011 tirsdag
Turen herover gik som sådan ganske smertefrit. Jeg havde forventet at flyveturen ville blive slem, fordi jeg aldrig har fløjet så langt før, men faktisk var den første del af turen temmelig hyggelig og uden de store problemer. Benpladsen var, for en lille type som mig, ganske god og maden som vi fik serveret et par timer inde i rejsen smagte faktisk ganske godt og mættede tilstrækkeligt. Desuden var der en konstant opfyldning af sodavand/vand/juice og is hvis man lystede. Det lykkedes endda at finde en siddeplads hvor jeg kunne se ud af vinduet, på den sidste del af turen. Bjerge ser altså virkelig små ud fra en højde af 10-12 km. XD Fik desuden set en ret flot solnedgang over New York, omtrent på det tidspunkt vi ankom.
Da vi ankom i New York var der for resten også en af stewardesserne der gav en besked over højtalerne og hun startede ud således. ”Ladies and gentelmen… bla bla bla hope you enjoyed your flight… bla bla… This is New York and I talk very fast…” Og så gik hun ellers bare i gang… Og hun havde ret… hun talte ekstremt hurtigt… XD ”Make sure you don’t forget your (lang liste) your child… And speaking of your child...” Det lød simpelthen så genialt. XD hun fik et bifald da hun var færdig.
Nå men næste del af turen varede jo knap så længe. Det var ganske let og smertefrit at få hentet og genindtjekket bagagen og så skulle vi bare vente en times tid på at flyveren til Orlando gik. Også her var der en steward der simpelthen bare var genial at høre på. Han lagde ud med at velkomme os alle til flyet mod Orlando, hvorefter han siger: ”And then I want to say hello to all my Danish friends!” Hvilket selvfølgelig betød os fra unf… det var genialt. Fik at vide at han blev ved med at være så sjov, men sov desværre fra det.
Da vi ankom i Orlando var det omkring 20 grader udenfor klokken var 23, og vi frøs ikke det mindste. ^^ Og så var der palmer! Yay! Jeg har aldrig set en palme før da. Nå men vi fik nogle biler, kørestolen kunne godt være der, og vi ankom sikkert til hotellet og fik tildelt værelser og omkring klokken 01-02 stykker kom jeg endelig i seng efter at have været oppe i lidt over et døgn.
Turen herover gik som sådan ganske smertefrit. Jeg havde forventet at flyveturen ville blive slem, fordi jeg aldrig har fløjet så langt før, men faktisk var den første del af turen temmelig hyggelig og uden de store problemer. Benpladsen var, for en lille type som mig, ganske god og maden som vi fik serveret et par timer inde i rejsen smagte faktisk ganske godt og mættede tilstrækkeligt. Desuden var der en konstant opfyldning af sodavand/vand/juice og is hvis man lystede. Det lykkedes endda at finde en siddeplads hvor jeg kunne se ud af vinduet, på den sidste del af turen. Bjerge ser altså virkelig små ud fra en højde af 10-12 km. XD Fik desuden set en ret flot solnedgang over New York, omtrent på det tidspunkt vi ankom.
Da vi ankom i New York var der for resten også en af stewardesserne der gav en besked over højtalerne og hun startede ud således. ”Ladies and gentelmen… bla bla bla hope you enjoyed your flight… bla bla… This is New York and I talk very fast…” Og så gik hun ellers bare i gang… Og hun havde ret… hun talte ekstremt hurtigt… XD ”Make sure you don’t forget your (lang liste) your child… And speaking of your child...” Det lød simpelthen så genialt. XD hun fik et bifald da hun var færdig.
Nå men næste del af turen varede jo knap så længe. Det var ganske let og smertefrit at få hentet og genindtjekket bagagen og så skulle vi bare vente en times tid på at flyveren til Orlando gik. Også her var der en steward der simpelthen bare var genial at høre på. Han lagde ud med at velkomme os alle til flyet mod Orlando, hvorefter han siger: ”And then I want to say hello to all my Danish friends!” Hvilket selvfølgelig betød os fra unf… det var genialt. Fik at vide at han blev ved med at være så sjov, men sov desværre fra det.
Da vi ankom i Orlando var det omkring 20 grader udenfor klokken var 23, og vi frøs ikke det mindste. ^^ Og så var der palmer! Yay! Jeg har aldrig set en palme før da. Nå men vi fik nogle biler, kørestolen kunne godt være der, og vi ankom sikkert til hotellet og fik tildelt værelser og omkring klokken 01-02 stykker kom jeg endelig i seng efter at have været oppe i lidt over et døgn.
Med bloggere
Hej folkens
Det viste sig at jeg ikke var den eneste der gerne ville skrive lidt om hvad vi gik og lavede her over, så jeg har valgt at invitere andre til også at skrive her inde. Man vil over hvert indlæg kunne se hvem der har skrevet hvad. Jeg er helt sikker på at de andre vil tilføje mange gode vinkler, og med garanti vil skrive noget der er mere literet og bedere staveet :)
Det vil nok også betyde at lidt af de kronologiske vil forsvinde, men vi vil forsøge at gøre det klart gennem overskrifterne.
Det viste sig at jeg ikke var den eneste der gerne ville skrive lidt om hvad vi gik og lavede her over, så jeg har valgt at invitere andre til også at skrive her inde. Man vil over hvert indlæg kunne se hvem der har skrevet hvad. Jeg er helt sikker på at de andre vil tilføje mange gode vinkler, og med garanti vil skrive noget der er mere literet og bedere staveet :)
Det vil nok også betyde at lidt af de kronologiske vil forsvinde, men vi vil forsøge at gøre det klart gennem overskrifterne.
Torsdag, dagen vi kom her over for!
Så kom dagen hvor NASA ville skyde med raketter! Eller i værtfald en raket var planlagt til at blive skudt af sted kl 16.50, så vi planlage at være nede ved ”Space view park” som er NASA gratis plads nede ved vandet hvor man kan se opsendelsen.
Vi stod op ved en 9 tiden og havde aftalt at tage af sted kl 10, også skulle det tage ca 15min at køre der ned.
Det blev en lidt hektisk morgen, da jeg først sov lidt over mig, og derefter skulle der købes nogle drikkevare og lidt mad med til dagen. Men vi kom af sted kun lidt for sent. Jeg troede vi ville være i rigtig god tid, men der var allerede rigtig mange mennesker der nede, og parkerings pladser var der ikke mange af tilbage. Hele den primære ”scene” var total optaget, så vi begynde at se efter et sted i nærheden. Vi fandt et sted som var rigtig fedt, hvor vi kunne side med fødderne næsten i vand (hvis man havde haft 10cm længere ben). Vi havde også samlet en journalist fra TV2 op, som gerne ville høre lidt om hvorfor vi var taget til USA for at se en opsendelse. Vi nøde vist i TV2 østjylands 19:30 nyheder (kan findes her http://www.tv2oj.dk/arkiv/2011/2/24?video_id=17550&autoplay=1). Nu havde vi så bare 5½ time at slå ihjel, vi sad lige midt i solen, og der var absolut ingen skygge, hvilket var fantastik. Var bare at skifte til bade shorts også ellers åbne en øl. Var dog lidt uheldig da jeg skulle ligge mine bukser i tasken, min mobil faldt ud og landede i vandet og døde. Det var ikke nogle bade strand vi var ved, der var ikke dybt, men vanden var meget grumset og der var meget skarpe sten på bunden, lykkedes mig at skære mine fødder en 8 – 10 steder mens jeg gik rundt i vandet (hente mobil og se opsendelsen). Men ud over dette gik tiden rigtig hurtig, vi drak øl, snakkede og spillede skak (5:3 til mig nu). Da tiden kom til selve opsendelsen gik vi et stykke ud i vandet så vi kunne se det hele. Og wow! Det var super nice, selv om der var fuldt sollys kunne man tydelig se flammen efter raketten, og man kunne se den enorme mængde røg der kom. Raketten stod først og nærmest svævede, løftede sig meget langsomt, og da den var lidt over tårnene der stod i nærheden tog den en klar 80graders vinkel med jorden, og begynde at accelerere hurtigt, man kunne mærke trykbølgerne i kroppen, ikke helt så kraftig som jeg havde tænkt, men stadigvæk ret kraftigt. Da den havde føjet i ca 30-40sec kunne man se den smed sine ekstra tanke og dens flamme ændrede sig fra at være meget gul og danne meget rør til at være næsten helt blå og uden rør. Det tog alt i alt nok under 1 min.
Der efter skulle vi tilbage til hotellet, hvilket viste sig at være alt andet end nemt, der var så mange mennesker og så mange biler at turen hjem tog over 2½ time! Og da vi kom tilbage var det planen at tage på det steak house der ligger lige ved siden af hotellet, men der var total fyldt, og vi var ret udmattede og skal bare have noget mad, så vi tog på ”Taco Bell” for at få noget aftensmad, her var kl ca 21 lokal tid, og jeg var utrolig sulten, men Taco Bell er nok nået værd det værste mad jeg i mit liv har fået, den bedste måde at beskrive det på er at nogle har lavet en taco-pandekage med alt for meget sukker også fyldt den ud med blændet hundelort. Det var så klamt at jeg blev nød til at gå ud af restauranten (hvis man da kan kalde det en restaurant) og var lige ved at brække mig. Er med garanti sidste gang i mit liv jeg sætter en fod inden for et ”Taco Bell”-lortehus.
Så alt i alt en dag med både gode og dårlige ting. Det var helt fantastisk at se opsendelsen! Og på den anden side det værste mad i verden, FUCK Taco Bell, det skulle bare udryddes.
torsdag den 24. februar 2011
En Dag på UCF
Her til morgen var vækkeuret sat til kl 7 lokal tid da vi havde en aftale på University of Central Florida (UCF) kl 10, og vi skulle køre ind til Orlando igen. Det var ikke så slemt som jeg havde frygtet at komme op, godt nok have jeg kun fået 4-5 timers søvn, men der var en spændene dag foran mig. Vi startede med en omgang af hotellets morgenmad, hvilket bestod af en helt masse ting der havde alt, alt, alt for meget sukker i, også en kop kaffe. Kaffen var ret god, men bliver nok sidste gang jeg spiser noget af deres morgenmad. Så kl 8:30 gik turen ind mod UCF, jeg var ikke en af dem der kørte da vi nemt kunne være i de 4 store minibusser vi har, hvilket endelig passede mig ganske godt. Vi ankommer i god tid til UCF og har god tid til at fare lidt vild, på det enormt store universitetsområde, der går over 57.000 studerende på UCF. Det gør dog overhovedet ikke noget, for UCF er et utrolig flot universitet, og campus er supper lækkert, temperaturen er væld lige omkring de 18 grader, men solen er endnu ikke kommet rigtig igennem morgen tågen, så det er rigtig fedt at gå lidt rundt mens vi leder efter fysik afdelingen. Da vi finder bygning 121 som huser en del af fysik bliver vi taget varmt imod og placeret i et stort klasselokale, hvor der først blev hold et to timers foredrag om meteorider og exo planeter. Dette var et rigtig godt foredrag, med en meget levende og vidne forelæser. Der efter blev der bestilt pizza og vores kontakt på UCF, formanden for en lokal ”søster” organisation, og nogle flere lavede et ville fysikshow, dog overhovedet ikke på højde med danske fysikshows. De have kun to ting at visse, det ene der lage dig mig og en anden oven på et sømbræt også med et andet sømbræt oven på hvor efter de med en stor hammer smadrede en mursten oven på os.
Der udover smadrede den en banan de havde haft i flydende kvælstof i noget tid, det var ganske underholdende, men nok mest for dem selv… Der efter kom der en og snakkede i 1½ time og rumtid og hvordan man arbejder med at sammensætte relativitets teori, kvante teori og gravitations teori i en ”Teori om alt ting” (sad under store dele af foredraget og tænkte at det da var klart: 42!), men det var meget spændene, dog nogle gange på et niveau der var lidt over hvad jeg kunne følge med til.
Her efter var der lidt kaos omkring hvad vi endelig skulle lave hele eftermiddagen, da vi havde en aftale ved observatoriet kl 20, og nu have 6 timer der skulle bruges til et eller andet, og der var tydeligvis ikke mere planlagt, og vores kontakt skulle til time. Det lykkedes dem dog på ufattelig vis at få stablet en rundtur på deres optiske laboratorier på benene på under en ½ timer. En ½ time som vi brugte på at gå ud og opdage at solen nu for alvor havde fået brændt de sidste skyer væk og der var nok 25-20 grader og høj solskin, virkelig flot vejr!
Den hurtig improviserede rundvisning på UCF’s optiske laboratorier bestod af 3 forskellige laboratorier hvor de arbejde med forskellige dele af laser teknologi, fra hvordan man laver dem, og forskning i hvordan man gjorde dem billigere og stærkere, over hvordan man laver lyslederkablerne, og forskning i hvad for nogle materialer man måske kunne anvende der, til hvordan man lavet stabile laserer som kan bruges til ultra hurtig kommunikation. Det var alt sammen vildt spændene, og meget lære rigt. Dog måtte jeg endnu en gang sande at jeg ikke er fysik studerende, og derfor blev sat af fra tid til anden.
Rundvisningen tog ca en time, hvilket gjorde at vi stadigvæk havde 5 timer der skulle slås ihjel, så vi aftalte et sted at mødes kl 19, også var der ellers fri leg på campus i 5 timer. Hvis det havde været på Aarhus Universitet ville man hurtig have løbet tør for noget at lave, men ikke på UCF. Universitet er en lille by i sig selv, med alt hvad dertil høre af butikker, restauranter og fælles faciliteter. Der udover er universitet designet som en helhed, det er virkelig stor og alt ligger i cirkler ud fra det centrum hvor de har ”Student union”-bygningen som har rigtig mange sociale aktiviteter. Hele området er bare fantastisk, og bare det at gå rundt og observere var en fornøjelse, vi så folk der lavede alt muligt lige fra at løbe ture over at læse eller spille skat til et helt hold der seriøst løb rundt på en stor græsplæne og spille Quidditch! (Vi tog en masse billeder, skal lige se om jeg kan få et af dem her op). Der ud over så var der 25 grader i skyggen, så specielt de amerikanske piger var en sand fornøjelse at gå rundt og se på. Her kunne man godt bruge et semester, men ville nok ikke være akademiske titler man ville jagte mest…
Om aften kl 20 stod vi ude ved UCF’s observatorium, men uheldigvis var der nu kommet et lavet hængende lag skyer ind over Orlando og UCF, så vi kunne ikke komme til at se noget med deres teleskop, vi fik i stedet en masse information om hvad de går og laver, og så nogle af de billeder de før har taget når der ikke var skyer. Det var alt i alt rigtig hyggeligt, men ikke helt hvad vi havde håbet. Men selv astrofysiker kan åbenbart ikke gøre noget med skyer.
Nu er kl ved at være 1 lokal tid og mine 4 værelseskammerater har efter hånden sovet tungt den sidste 1½ time, hvor jeg har tjekket mail(42 nye mails – YEAH 42!!), op rettet denne blog og skrevet dette indlæg. Nu så nu vil jeg til og i seng, er i morgen der er planlagt at NASA vil opsende, så jeg må hellere være udhvilet.
Etape 4 + 5
Turen vider fra NY til Orlando, Florida var en 3 timers flyvetur, direkte syd. Det gav ca +15grader, selv om det også blev 3 timer senere, og mørkt.
Jeg havde på forhånd sagt ja til at køre her over, og det første vi skulle i Olando var at leje biller, dette var en længerevarende proces, og alle var efterhånden meget trætte, vi havde på dette tidspunkt været undervejs i 24timer. VI havde ikke fået at vide hvad for nogle bil vi skulle leje, det viste sig at det viste biludlejningsfirmaet heller ikke… Vi skulle have lejet 11biler, til de 48 personer som er med. Men det viste sig at de ikke have så mange biler tilbage i den størrelse, faktisk ingen, så jeg (som den første der kom over til parkeringskælderen) fik en stor SUV med 5 sæder og et enormt bagagerum. En klassisk STOR Amerikansk bil. Men denne størrelse biller havde de heller ikke så mange af, faktisk kun 3, så det eneste de havde tilbage var minibusser, med plads til 10 personer i hver! Dem tog vi så også 4 af, og med 7 biller og alt for meget plads i disse var det nu tid til at finde vej til Titusvile som ligger lige ved siden af Kennedy Space Center, og hvor vores hotel ligger. Da jeg var en af dem som havde en GPS med i bilen kørte jeg først ud af parkeringshuset (var et tjekout som også tog lidt tid), og planen var så at vente uden for. Men ikke så snart var man uden for parkeringshuset før at man kørte ind på en motorvej. Så der sad jeg i en meget stor bil, som jeg aldrig har kørt i før, og der udover har den automatgear, hvilket jeg heller aldrig har prøvet. Det er mørkt, det er et nyt trafikmønster, der er Amerikanske skilte over alt, alt i er miles og jeg er efterhånden en smule stresset over ikke at kunne se dem som skal følge efter mig (og som ikke har GPS). I det mindste er jeg bestemt ikke træt længere! Men der er ikke andet at gøre end at følge trafikken og GPSen også se efter et sted man kan holde ind, hvilket ikke er sådan lige til, det lykkedes faktisk først efter 15min kørsel at holde ind i nødsporet lige på den anden side af et toldanlæg. Og nu er næste problem at få skabt kontakt med dem som skulle være bag os, hvilket efter et par minutter lykkedes. Det visser sig at de ret hurtig gav op, og på daværende tidspunkt er holdt ind på en tankstation et sted i en forkert retning, men har fået købt et kort og fået anvisninger om hvordan man kommer ud til Titusvile. Så efter en kort, og tiltrængt, pause i nødsporet køre vi videre mod hotellet. Dette forløber uden problemer og jeg begynder efterhånden at sætte pris på automatgear :)
Da vi alle er ankommet til hotellet, tog små 2 timer (skulle have taget 40min at køre), for vi delt værelser ud, vi er 4 i hvert værelse, og alle ser rigtig meget frem til at få et par timers søvn, kl er ca 2 lokal tid og vi skal op igen kl 7 onsdag. Da vi kommer op på vores værelse finder vi at det ikke rigtig er et 4 personers værelse, men nærmere et 2x2 personers værelse, i den forstand at der kun er 2 dobbelt senge, men en stor dyne, dette var endnu en af dagens, mange lidt specielt overraskelser, men heldigvis er der så varmt i Florida at man godt kan bruge et tæppe og problemet blev ikke stører end af vi skal være lidt mere sociale end vi havde forventet :)
Så endelig efter mere end 26 timers transport, i 5 etaper er vi endelig fremme og kan få nogle velfortjente timers søvn.
Jeg havde på forhånd sagt ja til at køre her over, og det første vi skulle i Olando var at leje biller, dette var en længerevarende proces, og alle var efterhånden meget trætte, vi havde på dette tidspunkt været undervejs i 24timer. VI havde ikke fået at vide hvad for nogle bil vi skulle leje, det viste sig at det viste biludlejningsfirmaet heller ikke… Vi skulle have lejet 11biler, til de 48 personer som er med. Men det viste sig at de ikke have så mange biler tilbage i den størrelse, faktisk ingen, så jeg (som den første der kom over til parkeringskælderen) fik en stor SUV med 5 sæder og et enormt bagagerum. En klassisk STOR Amerikansk bil. Men denne størrelse biller havde de heller ikke så mange af, faktisk kun 3, så det eneste de havde tilbage var minibusser, med plads til 10 personer i hver! Dem tog vi så også 4 af, og med 7 biller og alt for meget plads i disse var det nu tid til at finde vej til Titusvile som ligger lige ved siden af Kennedy Space Center, og hvor vores hotel ligger. Da jeg var en af dem som havde en GPS med i bilen kørte jeg først ud af parkeringshuset (var et tjekout som også tog lidt tid), og planen var så at vente uden for. Men ikke så snart var man uden for parkeringshuset før at man kørte ind på en motorvej. Så der sad jeg i en meget stor bil, som jeg aldrig har kørt i før, og der udover har den automatgear, hvilket jeg heller aldrig har prøvet. Det er mørkt, det er et nyt trafikmønster, der er Amerikanske skilte over alt, alt i er miles og jeg er efterhånden en smule stresset over ikke at kunne se dem som skal følge efter mig (og som ikke har GPS). I det mindste er jeg bestemt ikke træt længere! Men der er ikke andet at gøre end at følge trafikken og GPSen også se efter et sted man kan holde ind, hvilket ikke er sådan lige til, det lykkedes faktisk først efter 15min kørsel at holde ind i nødsporet lige på den anden side af et toldanlæg. Og nu er næste problem at få skabt kontakt med dem som skulle være bag os, hvilket efter et par minutter lykkedes. Det visser sig at de ret hurtig gav op, og på daværende tidspunkt er holdt ind på en tankstation et sted i en forkert retning, men har fået købt et kort og fået anvisninger om hvordan man kommer ud til Titusvile. Så efter en kort, og tiltrængt, pause i nødsporet køre vi videre mod hotellet. Dette forløber uden problemer og jeg begynder efterhånden at sætte pris på automatgear :)
Da vi alle er ankommet til hotellet, tog små 2 timer (skulle have taget 40min at køre), for vi delt værelser ud, vi er 4 i hvert værelse, og alle ser rigtig meget frem til at få et par timers søvn, kl er ca 2 lokal tid og vi skal op igen kl 7 onsdag. Da vi kommer op på vores værelse finder vi at det ikke rigtig er et 4 personers værelse, men nærmere et 2x2 personers værelse, i den forstand at der kun er 2 dobbelt senge, men en stor dyne, dette var endnu en af dagens, mange lidt specielt overraskelser, men heldigvis er der så varmt i Florida at man godt kan bruge et tæppe og problemet blev ikke stører end af vi skal være lidt mere sociale end vi havde forventet :)
Så endelig efter mere end 26 timers transport, i 5 etaper er vi endelig fremme og kan få nogle velfortjente timers søvn.
Etape 3
Så er jeg endelig nået til JFC lufthaven i NY, efter en 8½ timers flyve tur hen over Danmark, Skotland, Grønland og Canada. Det blev først til en omgang meget tør omgang peanuts med en heinekin, der efter blev der serveret varm mad hvor vi havde vagltet mellem pasta eller kylling, da de to jeg sad vedsiden af tog pasta valgte jeg en omgang kylling. Det viste sig at være det rigtige valg, det var måde saftigt og velsmagende, det blev til endnu en heinekin, ud fra teorien om at så kunne jeg sove bedre. Hvilket også lykkedes, jeg fik en god 4 timers søvn, som var hård tiltrængt!
Da jeg vågnede op var der aftalt at Aske og jeg skulle have et slag skak eller to, vi har et udestående, Aske var fra sidste gang vi spillede foran 3:1, så jeg havde noget at indhente. Flyet var roligt så det blev til to lange spil, og to sejre til mig J Men det bliver næppe de sidste spil på denne tur!
Vi landede uden drama og lige nu sider jeg og spisser et stykke godt amerikansk pizza, ikke så stor forskel fra den danske, virker måske en smule mere fed.
onsdag den 23. februar 2011
Etaperne 1 + 2
Kl 5:20 stod jeg op her til morgen for at begynde den første etape, det virker ganske bekendt, dog har jeg aldrig taget den så tidligt, men bussen ned ti Aarhus banegård køre til tiden og jeg er helt oppe og køre over endelig at være på vej! kl 6:28 starter anden etape, IC Lyn 10 køre mod København H også denne del, er på nær tidspunktet ganske velkendt, og DSB lavet en vigtig manøvre og er denne stille tirsdag morgen ikke forsinkede så meget som et minut!
Men nu begynder det sjove, vi har fået at vide at vi skal check ind 3 timer før flyet lette, og kl 10:20 stå vi alle sammen ved DELTA Airlines checkind. Og her for vi så lov at blive stående i 2 timer! Da det viser sig at der er et problem med den måde vores bilet er bestilt på, vi et jo en gruppe på 48, og så store gruppe kan/må ikke checke ind som en gruppe. Så de folk der sider ved skranken for meget travlt med at ringe til USA (hvor kl er 4 om natten) for at få det her problem fixet. Det ender da også med at de finder en løsning og vi kan begynde checkind. Det ender med at vi forsinker flyet ca 30 min, men vi kommer afsted.
Om denne dagbog/blog
Hej ! og velkommen til, siden du har fundet dette sted kender du mig nok.
Jeg har valgt at skrive lidt om hvad jeg går og laver her over i USA, både for at du, og andre, kan følge lidt med, men også fordi jeg gerne vil bruge lidt tid til at reflektere over hvad der sker.
Det jeg skriver her vil være meget hurtig skrevet, og på ingen måde læst igennem før det bliver posted, der vil være masser af stavfejl og andet godt. Hvis der er noget som du ikke forstå så spørg efter det i en comment, så skal jeg forsøge at uddybe.
Håber du vil nyde denne blog.
Med venlig hilsen
Morten Grue
Jeg har valgt at skrive lidt om hvad jeg går og laver her over i USA, både for at du, og andre, kan følge lidt med, men også fordi jeg gerne vil bruge lidt tid til at reflektere over hvad der sker.
Det jeg skriver her vil være meget hurtig skrevet, og på ingen måde læst igennem før det bliver posted, der vil være masser af stavfejl og andet godt. Hvis der er noget som du ikke forstå så spørg efter det i en comment, så skal jeg forsøge at uddybe.
Håber du vil nyde denne blog.
Med venlig hilsen
Morten Grue
Abonner på:
Opslag (Atom)