tirsdag den 1. marts 2011

Mandag, en dag jeg altid vil huske

Det har været en lang og begivenhedsrig dag. Jeg var blevet overtalt til tage med på Waffel house og spise morgen mad, hvilket var en positiv overraskelse, ikke så sødt og vammelt som jeg havde forstillet mig, men ganske velsmagende og en god start på dagen!
I dag var den sidste dag som stod i NASA’s tegn, og vi skulle mødes ved bilerne kl 8 så vi kunne komme ind til Kennedy space center og have en dag på ”visitors complex”.
Først tog det lidt tid at komme ind, da vi lige skulle have det helt på plads med en tur-bus rundt på øen, dette gav os så tid til at få taget et rigtig fedt gruppe billede med god baggrund og fantastisk sol, et muligt plakat billede (Det var hvad vi tænkte på da vi tog det).
Da vi kom ind havde vi lige 30min til at få et overblik over main center også skulle vi mødes ude ved bussen som tog os ud til det første stop, et observations tårn 1½ miles fra opsendelsesstedet, hvor der var sat kikkerter op så man kunne se tingene i fantastisk detalje, og virkelig få en fornemmelse af hvor kompleks de støtte tårne som stå der ude fast er. Vi havde også en guide, Chris, med som har arbejdet i 21år hos NASA, med et eller andet teknisk ved rumfærgen. Han var super god, og meget levende i sin måde at fortælle om de forskellige ting vi så, og helt vildt glad når der bare blev stillet en masse spørgsmål.
Der efter kørte vi videre til Apollo / Saturn V Center. Dette var et helt fantastisk sted først var der 2x10 min video, først noget generel info om Apollo programmet og Saturn raketterne, meget flot lavet men ikke noget bande brydende nyt. Nyt og innovativt var til gengæld de næste 10 min – Her kom vi ind og sad på rækker der mest mindede om et auditorium, hvor der nede på senen var stillet et helt kontrol rum op, faktisk var det de originale terminaler som stod der nede, så var der tomme stole foran den alle sammen med en T-shirt over ryglænet hvor der stod hvor denne person kom fra. Over denne ”scene” var der 3 store skærme med mulighed for at køre forskellige videoer og animationer. Og ude til siderne var der gamle elektriske tavler med alle de forskellige ”ok”. Også startede det hele med en intro til hvor vi var, også begynde nedtællingen ved T-minus 3 minutter, og man hørte optagelserne fra den gang de sendte den pågældende raket af, nå en person snakkede blev den plads han havde siddet på i sin tid oplyst, og man kunne på den måde følge med på en meget levende måde. Det var virkelig super fedt!
Ret imponeret over denne fremvisning af en opsendelse kom vi ud af denne mini biograf, bare for at blive endnu mere imponerede, vi kom ind i en enorm hal hvor der stod/hang en rigtig vaske ægte Saturn V raket, og lige der hvor vi kom ud var bunden, med de 5 enorme dyser som er ende af motorerne til trin 1.
Det var virkelig svært at fatte hvor stor den raket var, og hvor kompliceret et stykke mekanik den var. Helle denne kolossale hal var ud over Saturn V raketten også fyldt med information om hvordan den endelig fungerede, og vi have kun 45min til at forsøge at nå igennem det, hvilket på ingen måde var nok. Der var også 1:1 modeller af måne landingsfartøjet og den ”gokart” de havde med der op. Alt for hurtig skulle vi videre igen tilbage til main center, hvor vi havde 1½ time til at se os omkring også få noget mad inden der fra et foredrag kl 2. Det første vi gjorde var at tage over i en nybygget simulator, som er bygget til at give en så realistisk så mulig fornemmelse af hvordan det føles at side i rumfærgen når den letter. Dette var endnu en super oplevelse, på en dag der hurtig var ved at blive noget man vil huske for altid. Det startede med en video præsentation af hvad vi nu skulle til at opleve, frem ført utrolig godt, med en forståelse og indsigt i sprog og retorik, af en tidligere astronaut som selv have været af sted 4 gange. Der efter kom vi ind i selve simulatoren og blev spændt fast. Her efter fik vi os ellers noget af en ryste tur, men først efter vi var blevet drejet op i en 90 graders vinkel, så vi nærmest lå på ryggen ned i sædet. Jeg kan ikke helt huske detaljerne af selve simuleringen, som ikke tog mere end et par minutter, men det var vildt fedt, og man havde virkelig fornemmelsen af at man accelererede sindssygt hurtig og var udsat for en stor kraft påvirkning.
Her efter tog vi over og spiste, jeg fik e burger med pomfrits, mad på NASA er vist lige som i resten af USA.
Efter maden skulle vi over og høre det foredrag som Ravi havde planlagt for os, her sluttede Ravi sig også til os, og han lignede sig selv, med sit gode humør og sit sjove engelsk. Det foredrag vi skulle høre var et hold af NASA vide præsident for teknik. Og ham kunne man mærke på alle de andre NASA folk at der var dyb respekt for, han var også utrolig dygtig, både rent fagligt, men også retorisk og kommunikativt. Han fortalte en masse om ISS (International Space Station) og om de fremskridt der er kommet fra rum forskning, samt en smule om hvor vi er på vej hen. Det var et meget interessant foredrag, både på grund af emnet og personen.
Efter foredraget var kl 16 og vi havde 2 timers fri leg inden de lukkede, dette brugte jeg på at se lidt rundt i deres Space Shop samt tage ind og se en 45min 3D film om ISS. Må nok indrømme at jeg ikke rigtig er til det der 3D, men filmen var som sådan meget spændene.
Her efter gik turen tilbage til hotellet, men da vi var kommet næsten ½ vejs ringede en mobil, og det viste sig at vi havde glemt en 3 stykker ude ved Centeret, så dem skulle vi lige tilbage og hente.
Til aftens mad gik vi en 17 mand ind på Steak House, her fik jeg først en forret bestående af noget total smagløst kyllinge kød smurt ind i en ret stærk/sød sovs/marinade som smagte utrolig dårligt. Til hoved ret derimod fik jeg et seriøst stykke okse kød, de lige var så rødt at der stadigvæk var lidt struktur i det, også med grillede svampe til, dette var til gengæld rigtig godt, og jeg blev total mæt af alt det kød, nam nam.

Lige nu er jeg lige kommet op fra poolen og ligger og tænker dagen igennem inden jeg vil i seng. Dagen i morgen er vores sidste ”fridag” og jeg ved ikke helt hvor meget energi jeg har, i dag har bare været total fyldt med indtryk, og store, store oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar