mandag den 28. februar 2011

Søndag, en næsten begivenhedsløs dag

26/02/2011 Søndag

I dag var så den anden og næstsidste frie dag herovre… der er masser af ting planlagt de næste par dage og så skal vi hjem… Æv! Der er alt for kort tid til.

Men vi var en ganske stor flok der hoppede ind i et par biler og kørte op til en skov der lå et godt stykke væk. Desværre viste det sig, at stierne ikke var særligt kørestolsvenlige, og den sti vi ville være gået af var oversvømmet. Så det endte bare med at vi valgte en anden vej, gik langt ned af den og vendte om. Men selv om vi ikke rigtig kom nogle vegne eller fik set nogle dyr, var det nu alligevel ganske hyggeligt. Især da vi begyndte at tale om hvordan vi skulle overleve, hvis vi for vild ude i skoven, eller hvis der skete noget som gjorde at os der havde været derude var de eneste mennesker tilbage og var nødt til at starte vores eget samfund. Vi endte vidst med at være ret enige om, at Ryder (krt) ville blive den første der blev slagtet for fællesskabets skyld, og vi fik også godt gennem diskuteret hvad vi skulle stille op med hans forskellige dele.

Da vi så skulle hjem igen, så sad en af busserne fandeme fast! Så var det ud og skubbe. XD

Senere var ideen så at vi skulle tage på Cocoa Beach og bade lidt, men da vi endelig kom tilbage til hotellet var klokken omkring halv seks og solen går altså ned ved en seks-syv tiden. Så vi endte med at tage i Wallmart og købe mad, kul og nogle små grille og så tog vi på stranden med det, og grillede. Det var faktisk også ret hyggeligt, selv om der er sand over det hele nu. XD

Luft fugtigheden var også helt tosset på den strand. Mit hår krusede som en sindssyg da jeg kom tilbage til hotellet og da jeg tog et billede ud mod vandet med blitz kunne jeg se vanddråberne i luften lyse op, med det blotte øje. Det så lidt sjovt ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar