fredag den 25. februar 2011

Fredag, første fridag - del 2

Da vi kom ind til Florida Mall tog det først lidt tid at finde den rigtige indgang, da det er et ret stort sted.
Da det endelig lykkedes og vi havde fundet de andre var kl efter hånden 15:30 og vi havde ikke fået noget mad siden morgenmaden, så vi var alle sammen enige om at vi skulle finde noget mad. Der lå en italiensk restaurant som så rigtig hyggelig ud, men der var ikke rigtig general stemning for at tage der ind, da folk troede det var meget dyrt, så vi gik alle sammen over mod ”Food corner” som var en kæmpe areal med borde i midten også eller 20 forskellige fastfood restauranter rundt om. Men henne ved dette ”Food cornor” var der simpelthen så meget larm, og efter min oplevelse med ”Taco Bell” i går aftes så var jeg overhovedet ikke stemt på mere fastfood, så jeg valgt at gå alene tilbage til den italienske restaurant, på vejen mødte jeg heldigvis en tre andre som også var med på noget god mad.

Det at tage ind på denne italienske restaurant viste sig at være dagens klart bedste beslutning! Det startede med at vi blev spurt om vi havde været der før, hvilket vi naturligvis ikke havde. Dette udløste først en rundvisning i restauranten, gennem køkkenet og det hele, hvor man fik at se hvad det var for nogle størrelser man kunne bestille (small = 2 til 3 personer og large = 5 til 6 personer). Der udover så var hele restauranten fyldt med de mest fantastiske billeder, både fotografiske og malede, over 3000 i alt, ALT væg plads var optaget af billeder af alt muligt, mest sort/hvide fotoer. Vi fik tildelt et 4 personers bord lige under et kæmpe billede af fire piger (sikkert fra 70erne) som spiser pasta med kødsovs uden bestik, de har bare pasta i hele hovedet, det var et helt fantastisk billede!
Til at vise os rundt og der efter betjene os var der den mest herlige 60 årige gamle kone, hun kunne virkelig fortælle, snakke og få os til at le. Der var næsten ingen kunder på dette tidspunkt så under det meste af vores måltid tog hun en stol hen til vores bord og sad og snakkede og grinede sammen med os, fortalte en masse om hvad der var at se i Florida og hvordan man kunne gøre det på en billig måde. Jeg vil tro vi spiste og snakkede i 1½time, jeg fik en rigtig god stor kold mørk øl og til mad bestilte vi 2 små retter til deling, en omgang lasagne og en omgang spagetti med kødboller, hvilket var mere end rigeligt til os fire (3 sultne drenge også Anja, min nye med forfatter her på bloggen).
Da vi havde spist hoved ret sat vi og diskuterede om vi skulle bestille en fælles is til dessert men så kom ”The old woman” (som hun selv kaldte sig) med en stor brownie med fløde is og flødeskum på. Vi så lidt på hin, for den havde vi ikke bestilt, men der var en logisk forklaring at det var hvad de gav til folk der havde fødselsdag, og hun var helt sikker på at en af os havde fødselsdag i dag (hvilket ingen af os havde, og det viste hun godt), det var bare et super billede på hvordan hun var, at komme med gratis kage efter at have underholdt os under hele måltidet.
Hele denne herlighed kostede på regningen 52.62$ hvilket var under 100kr per mand. Vi valgte dog at ligge 30% ekstra i drikke penge, da det bare havde været en fantastisk oplevelse, super mad og en kanon stemning.
Der efter gik turen tilbage til hotellet, dejligt mætte og i fantastisk humør, kunne vi bruge det meste af turen til at fortælle de andre om hvad de var gået glip af.

Godt tilbage på hotellet var v en 6-7 stykker der besluttede os for at vi skulle have en tur i poolen, en kærkommen afkøling fra en ret varm dag.

Lige nu ligger jeg alene oppe på værelset og høre Leonard Cohen, tror de andre er ude at spise, men jeg er stadigvæk stop mæt efter det klart bedste måltid jeg endnu har fået i USA (og meget bedre en det meste man kan købe i Danmark).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar