fredag den 25. februar 2011

Tirsdag, et 30 timers døgn.

22/02/2011 tirsdag

Turen herover gik som sådan ganske smertefrit. Jeg havde forventet at flyveturen ville blive slem, fordi jeg aldrig har fløjet så langt før, men faktisk var den første del af turen temmelig hyggelig og uden de store problemer. Benpladsen var, for en lille type som mig, ganske god og maden som vi fik serveret et par timer inde i rejsen smagte faktisk ganske godt og mættede tilstrækkeligt. Desuden var der en konstant opfyldning af sodavand/vand/juice og is hvis man lystede. Det lykkedes endda at finde en siddeplads hvor jeg kunne se ud af vinduet, på den sidste del af turen. Bjerge ser altså virkelig små ud fra en højde af 10-12 km. XD Fik desuden set en ret flot solnedgang over New York, omtrent på det tidspunkt vi ankom.
Da vi ankom i New York var der for resten også en af stewardesserne der gav en besked over højtalerne og hun startede ud således. ”Ladies and gentelmen… bla bla bla hope you enjoyed your flight… bla bla… This is New York and I talk very fast…” Og så gik hun ellers bare i gang… Og hun havde ret… hun talte ekstremt hurtigt… XD ”Make sure you don’t forget your (lang liste) your child… And speaking of your child...” Det lød simpelthen så genialt. XD hun fik et bifald da hun var færdig.

Nå men næste del af turen varede jo knap så længe. Det var ganske let og smertefrit at få hentet og genindtjekket bagagen og så skulle vi bare vente en times tid på at flyveren til Orlando gik. Også her var der en steward der simpelthen bare var genial at høre på. Han lagde ud med at velkomme os alle til flyet mod Orlando, hvorefter han siger: ”And then I want to say hello to all my Danish friends!” Hvilket selvfølgelig betød os fra unf… det var genialt. Fik at vide at han blev ved med at være så sjov, men sov desværre fra det.

Da vi ankom i Orlando var det omkring 20 grader udenfor klokken var 23, og vi frøs ikke det mindste. ^^ Og så var der palmer! Yay! Jeg har aldrig set en palme før da. Nå men vi fik nogle biler, kørestolen kunne godt være der, og vi ankom sikkert til hotellet og fik tildelt værelser og omkring klokken 01-02 stykker kom jeg endelig i seng efter at have været oppe i lidt over et døgn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar